Event: Det gode lærlingeforløb
De unge i dag er så forkælede! … er de nu også det?
Eller er det os, der er blevet lidt for vant til hierarkier, faste arbejdstider og sådan plejer vi at gøre?
Den nye generation på arbejdsmarkedet stiller krav. De vil have mening, tydelighed, fleksibilitet og en leder, der lytter.
En eftermiddag om det gode lærlingeforløb i en tid med forandring Arbejdsmarkedet omkring os er i forandring. Der bliver færre unge, større kamp om arbejdskraften og øgede krav til både kompetencer, trivsel og tilknytning. Derfor inviterer vi til en praksisnær eftermiddag med fokus på, hvordan vi i fællesskab kan skabe gode, trygge og tidssvarende lærlingeforløb, der matcher både de unge og virksomheden.
TORSDAG D. 11.JUNI 2026 KL. 15.00
Uddannelsescenter Holstebro, Døesvej 70, 7500 Holstebro
Hvem er arrangementet for?
Arrangementet er henvendt til virksomheder og oplæringsansvarlige samt øvrige, der har interesse for god lærlingeledelse.
Program:
Kl. 15.00 Velkomst og kaffe – kom gerne i god tid
Kl. 15.15 – 17.15 Oplæg:
- Tendenser på arbejdsmarkedet omkring os
- Oplæg om generationer på arbejdsmarkedet
- Gode råd til det gode lærlingeforløb
- Rekruttering af unge lærlinge og opkvalificering af ufaglærte
- Kurser for oplæringsansvarlige og mentorer
Kl. 17.15 Rundvisning på den nye fødevareskole
Kl. 17.30 Tapas og netværk
Tilmeldingsfrist: 1. juni 2026