Mød Jeanette – tømrer
Jeanette havde brug for
et visuelt mål
Jeanette er uddannet folkeskolelærer, men blev ikke længere motiveret i sit arbejde uden at kunne se konkrete mål og resultater. Hun har dog altid elsket at komme ud og “makke” og ordne, så derfor startede hun som tømrer på grundforløb 2 i august 2024.
Læs hendes historie her og hendes vej til uddannelsesvalg.
“Jeg vil se formålet med, hvorfor er det, jeg skal lære det her.”
Jeg har aldrig haft svært ved at gå i skole. Jeg har altid fået fine karakterer og klaret mig ganske fint fagligt, men jeg tror for mig, så har det altid været en manglende koncentration. Nu har jeg også ADHD, så det giver jo mening, og så den her manglende evne til at forestille sig, hvad er målet for mig med den undervisning, jeg sidder med. Det har ligesom gjort, at motivationen for at lære ikke var der helt på samme måde, og så blev det lidt halvhjertet det hele. Det var både i folkeskolen og i gymnasiet.
Jeg har gået på HF ovre på VUC. Det har altid været lidt rodløst og malplaceret indtil fordi jeg også havde prøvet STX og HG. Det var ikke lige det jeg skulle. Og så blev jeg enig med mig selv om, at jeg skulle tage den her HF ovre på VUC.
Jeg klarede mig også igennem et fint gennemsnit, så jeg kunne komme ind på læreruddannelsen. Den gik jeg faktisk direkte på efter. Men jeg blev ramt af den der igen med, jeg kan ikke se noget visuelt mål med det, jeg laver hver dag. Selvfølgelig kan man se eleverne bliver dygtigere, men det helt konkrete mangler.
Så tror jeg også, at jeg var omsorgstræt. Det der med at man hele tiden skal være i andre mennesker, og forstå dem og forholde sig til deres følelser og tanker, refleksioner og så videre. Det blev jeg bare drænet af, så jeg gik ned med stress. Og jeg har altid været en drenge-pige, og det behøver man ikke at være for at tage en håndværkeruddannelsen, men jeg tænkte, nu skal det være, for den har spiret hver gang, jeg har været i tvivl om uddannelse. Så tror jeg, der var mange parametre i forhold til samfundet og hvad tænker andre, men jeg tænkte, nej nu skal det være.
Jeg har altid været sådan et barn, der var med ude og ”makke”. Altså ordne og hjalp min far med at slå græs, klippe hæk og hvad man ellers kan finde på. Jeg er også hestepige og ligesom vant til at knokle, og det har jeg altid fundet en eller anden frihed i. Når jeg skulle lave noget fysisk arbejde med min krop, så kunne jeg bare blive ved. Så var der ikke nogen stopknap. Men hvis du satte mig til at læse til danskfaget, som jeg er uddannet til at stå og undervise i, så ville jeg læse de første tre sider og tænke, fuck det. Jeg ville gå hurtigt igennem det og kigge efter en opsummering.
Så det er nok derfor, og så er min mor uddannet maler. Så det her med erhvervsuddannelser jo ikke fjernt på den måde. Så tænkte jeg bare, tømrer var det der sagde mig mest i forhold til, hvad man skal, når man er færdig.
Her i opstarten har dagene været halv halv. Så er vi halvdelen af dagen nede i teori, hvor vi har siddet og tegnet meget inde i det her AutoCad, og så har vi været nede og lave det der hedder skæreøvelser. Så har vi matematik, som man kender det, men vores lærer er god til at få det over på noget, der giver mere mening i forhold til, hvad vi skal bruge det til engang, når vi er færdige.
Jeg tror, der er ekstremt mange fordomme om det her med, at man kunne ikke blive andet. Særligt som kvinde, så er man ikke stærk nok eller det kan du ikke, og mændene er bedre til håndværk, og alt det her stereotype, men man bliver også stemplet som en ”type”. Så kører man rundt i en brian-bil, og er en type. Jeg synes ikke, mine nære relationer har haft nogen fordomme. Jeg oplever det heller ikke i klassen. Nu har jeg gået på forskellige skoler, og det er faktisk i den her klasse, jeg føler mig mindst malplaceret selvom jeg er den eneste pige, og dobbelt så gammel som nogen af de andre. Jeg tror helt klart det er fordi, vi har noget fælles.
Hernede kalder man en spade for en spade, og så griner man af det. Selvfølgelig tager vi undervisningen alvorligt men tingene er ikke så seriøse. Vi kan godt gå og hygge os med det, og stadig få lavet det vi skal. Jeg synes ikke, at jeg står og sakker bagud nede i hallen og ikke kan følge med. Jeg tænker, fysisk er jeg også lige så langt som drengene. Jeg kan bære det samme som dem.
Det er en god blanding med at komme herind og lære noget på skole og så komme ud og bruge det ude i den virkelige verden. Se formålet med hvorfor er det jeg skal lære det her. Selvfølgelig lærer vi også noget basalt håndværk, som man nok ikke kommer til at bruge særlig tit, men det giver god mening for mig at kunne det.
Jeg synes, det være fedt at være ved en mester. Det er ikke fordi jeg har store drømme om at blive selvstændig. Jeg vil gerne være et sted med gode arbejdsopgaver, og når jeg så har fået noget erfaring, så få lov til at have nogle lærlinge med ud og hjælpe dem igennem det. Så der stadig er lidt lærer-gen i det.
