Mød Julie – ernæringsassistent
Julie vil gøre en
forskel
Julie er 21 år gammel, og er to år inde i uddannelsen som ernæringsassistent, og til sommer 2025 er hun færdiguddannet. Drømmen om at blive ernæringsassistent startede for Julie, da hendes bedstemor bliver syg. Hun synes ikke, maden på plejehjemmet passede til hendes bedstemor. Så hun tog sagen i egen hånd, og startede som ernæringsassistent.
Læs hendes historie her og hendes vej til uddannelsesvalg.
“Det skal være interessen bag ved maden, der skal holde én kørende.”
I min familie har vi altid lavet meget mad. Begge mine forældre har arbejdet indenfor slagteriet, og madlavning har altid været en del af vores familie. Især med min bedstemor. Jeg har altid haft interesse i at lave mad og eksperimentere med det og få det til at se pænt ud. Der har altid været mad rundt om mig.
Den endelige beslutning for at vælge uddannelsen opstod egentlig, da min bedstemor blev syg med kræft. Hun havde brug for blød kost, men plejehjemmet serverede hende rugbrød med skorper. Det var helt ubrugeligt, og hun kunne ikke spise det. Det synes jeg, der var træls at se. De, som laver maden, skal jo være der til at hjælpe de ældre i den sidste del af livet. Jeg har altid tænkt, at ældre skulle have det bedste. Det er én af de sidste ting man kan give dem i livet; at maden er god og smager godt og giver dem glæde.
Efter HF valgte jeg at søge ind på grundforløbet. Jeg tog en HF, fordi jeg tænkte, det var godt som en overbygning, og jeg har energien nu. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville efter, og jeg har både tænkt landmand eller elektriker. Jeg vidste bare, jeg ville have en erhvervsuddannelse. Jeg vil gerne læse videre bagefter, og så er det rart, jeg direkte kan det i stedet for at tage HF som overbygning efter.
Meget af det faglige kan jeg bruge, når vi er på skolen. Der er mange ting, som går igen, selvom meget er styret ind på mad. Og så den dér udholdenhed og være på hele tiden, det kører jeg stadigvæk på.
På skolen er dagene delt op. Tre af dagene har vi teori, hvor der også er lidt praktisk i køkkenerne, og så har vi to andre dage, hvor vi bare er i køkkenerne, og enten arbejder med en opgave, som vi har gang i, ellers så får vi nogle ting prøvet af. En opgave kunne for eksempel være at arbejde med grøntsager, og gøre retterne mere smagfulde, så man ikke mangler kødet.
Nogle af de fag vi har er f.eks. samfundsfag og psykologi og ellers forskellig teori såsom fødevarelære, hvor vi lærer om kød og bakterier. I psykologi lærer vi om miljøet i køkkenet, når vi er ude i lære. Så vi sparer med og bruger hinanden. Vi har også meget mikrobiologi og lærer om bakterier og virusser. Vi er meget i køkkenet.
På min læreplads er ugerne meget forskellige. Der er fire stationer, som vi kan komme på; produktionskøkkenet, kantinen, diætisterne og afsnit-køkkenerne. Jeg er for det meste i produktionskøkkenet, for det er vi lærer de fleste ting. Så har vi en uge, hvor vi er det samme sted. I sidste uge var jeg ved dialysemadpakker, hvor vi laver madpakker til dialysepatienter. Om mandagen plejer vi at lave 52 madpakker, og så er der nogle, der har en speciel kost, såsom vegetarer, ingen svinekød og andre, der ikke kan tåle citronsyre. Vi laver til hver enkelt, men de fleste får det samme.
Jeg tror, mange tænker de ikke vil være ernæringsassistent, fordi man kun kan få arbejde i en kantine eller være på sygehuset. Så får vi heller ikke så høj løn, og så siger andre også der er for meget bogligt. Hos gastronomerne skal de for eksempel ikke vide lige så meget omkring, hvad hver grøntsag gør godt for dig. Jeg synes ikke, det er et problem, for jeg vil gerne have viden bagved. Hvorfor skal vi spise gulerødder i stedet for blomkål for eksempel? Så vide mest muligt om maden for de mennesker man skal servere den for, og give dem de proteiner og kulhydrater, som de har behov for. Det skal være interessen bag ved maden, der skal holde én kørende.
Min drøm er måske lidt høj. Jeg kunne godt tænke mig at uddanne mig til drift-koordinator indenfor mad, så jeg kan overtage et plejehjem og sørge for at beboerne får det, de har behov for. Hvis det ikke er den retning, så kan det være diætist. Jeg kunne også godt se mig selv være ernæringslærer på en erhvervsskole.
