Mød Sunneva – ernæringsassistent
Sunneva vil
lave mad med mening
Sunneva er 25 år, og startede på grundforløb 2 i august 2024. Hun har altid været interesseret i mad og madlavning, men kørte træt i det i sine sabbatår efter HHX. Det gav ikke mening mere. Lige indtil hun fik arbejde på Gødstrup sygehus. Her opfordrede hendes leder hende til at undersøge uddannelsen som ernæringsassistent, og det ændrede mad-glæden.
Læs hendes historie her og hendes vej til uddannelsesvalg.
“Jeg finder ud, af er mega-spændende, for du står jo ikke “bare” og laver mad.”
Det er faktisk en længere historie. Jeg var egentlig altid sat på, at det var økonomi-vejen, og jeg tog også en HHX. Så tog jeg nogle sabbatår, og arbejdede først på Sunset. Jeg flytter, og starter på finansøkonom-uddannelsen, og jeg manglede egentlig kun praktikperioden og den afsluttende opgave, men jeg finder så ud af, at det er ikke noget for mig. Overhovedet ikke.
Der går det op for mig, at det der med at sidde på kontor hele dagen, det er jeg ikke bygget til. Så jeg dropper ud og finder så et andet arbejde på Kylling & Co. Jeg bliver egentlig bare ansat som almindelig medarbejder, men så går der 1,5 måned, og jeg ender så med at tage stillingen som butikschef. Der havde jeg egentlig i tankerne, at jeg skulle læse økonomi på universitetet. Så arbejder jeg der 1,5 til 2 år, men kører fuldstændig død i det.
Jeg går ned med stress på grund af jobbet. Så flytter mig og min kæreste til Herning igen, hvor jeg så begynder at arbejde som ufaglært på Gødstrup. Jeg laver meget af det samme som udlærte ernæringsassistenter, hvor jeg står og serverer mad og anretter.
Og det er noget andet tempo end jeg er vant til, og jeg finder kærligheden tilbage til at lave mad igen. Førhen så var det altid noget der var træls. Jeg begynder at forstå, hvor meget jeg elsker at være i gang og lave mad. Det har jeg gjort siden jeg var lille og igennem min ungdom. Så det gav mega-meget mening. Så begynder jeg at snakke med min chef derude, hun synes, det er en mega god ide at tage ernæringsassistentuddannelsen.
Jeg begynder at læse op på at hvad en ernæringsassistent er. I mit hoved dengang, der var det bare sådan noget kantinemad, selvom det ikke var den slags mad jeg arbejde med på Gødstrup. Det var ret lækkert. Jeg finder ud af er mega-spændende, for du står jo ikke “bare” og laver mad. Det skal ikke kun smage godt. Der er så meget mere ind i det. Og når jeg kommer på hovedforløbet engang, så lærer vi også også de forskellige diæter og kostformer, og hvad man skal gøre med altså patienter med f.eks. synkebesvær. Det er mega-spændende, hvor før så lavede jeg og serverede jeg det bare, men jeg vidste ingenting om hvorfor, og hvordan det kan smage, og hvordan personen oplever det. Så det gav bare mega-meget mening at vælge det her. Og der er ligesom en mening med det.
Undervisningen er tema-baseret per dag. For eksempel i går mødte vi ind, hvor vi havde noget hygiejne undervisning, og så går vi ind i køkkenet bagefter, men det er sjældent, det bliver delt op på den måde. Det er mest sådan vi møder ind, og så er vi i køkkenet hele dagen.
Efter efterårsferien begynder vi at få fag som naturfag, men det bliver anderledes fra det, man kender fra folkeskolen. Undervisningen giver mega-meget mening. Ikke at HHX ikke gav mening, men her sætter man jo teori ovenpå praksis med det samme. Det er ikke bare sådan noget med, at man får et regneark med nogle fiktive tal. I stedet lærer vi noget teori, og så samme dag eller dagen efter går vi ud og laver det, vi lige har lært, som vi også kommer til at bruge efter. Det giver meget mere mening for mit hoved. Det er meget mere virkelighedsnært. Og så sidder vi heller ikke på en stol hele dagen. Det er rart og underviserne forstår også det der med, at hvis man har brug for lige at komme op, for man er ved at blive træt, så er det helt fint. De giver også plads til alle mulige mennesker. På gymnasiet så er der bare nogle sociale ting eller en bestemt måde man skal være på. Hvor alt det man kender fra gymnasiet af eller folkeskolen, det er noget helt andet her. Når man er herude, så er alt meget mere low-key men seriøst på samme tid.
Mit eget syn på uddannelse har ændret sig meget de sidste to år. Jeg vidste i bund og grund ikke, hvad en ernæringsassistent var. Jeg indrømmer gerne, jeg ikke så positivt på det. Jeg havde tanken om, jeg skulle være noget “højere”. Jeg tænkte, at de lavede det samme mad hver dag med de samme rutiner, men det er det overhovedet ikke. Ellers havde jeg aldrig nogensinde taget den her uddannelse. Når man så ved, hvad man lærer som ernæringsassistent, så er det ikke kun brugbart på arbejde. Det er jo også mange relevante ting, man lærer til sit privatliv.
Jeg er jo færdig om 2,5 år cirka. Og så kommer jeg selvfølgelig til arbejde med det i nogle år og bruge uddannelsen. Og så kommer nok også på et tidspunkt til at prøve noget andet. Så leger jeg faktisk lidt med tanken om at efteruddanne mig. Så er det her en god bund at have for det. Om det er procesteknolog eller om det er en bachelor i fødevarer, det ved jeg ikke endnu. Efter jeg har videreuddannet mig, kunne det da være fedt at få arbejde i Fødevarestyrelsen.
