Simulatorer styrker chauffør- og lageruddannelserne
Undervisningen på chauffør- og lageruddannelserne på UCH har fået et digitalt løft.
Simulatorer har nemlig gjort sit indtog i undervisningen, når der skal undervises i kran, vejgods og truck.
De nye simulatorer giver eleverne mulighed for at træne de sværeste dele af uddannelsen i et sikkert og kontrolleret miljø, inden de prøver kræfter med de rigtige køretøjer.
Den digitale satsning har allerede vist positive resultater. Eleverne har taget godt imod simulatorerne, som har bidraget til færre fejl på de fysiske køretøjer og øget sikkerhed i undervisningen, da eleverne kan foretage øvelser uden fare for skade i potentielt farlige situationer.

Derudover har simulatorerne medført en større fleksibilitet i læringen, hvor eleverne kan træne efter behov – både i undervisningen og pauserne. Eleverne får dermed mulighed for at træne i deres eget tempo, gentage øvelser og modtage øjeblikkeligt feedback.
Derudover kommer simulatorerne også med en række fordele, når det gælder miljøhensyn og økonomiske fordele. Simulatorerne bidrager til en lavere CO2-udledning og mindre materialeforbrug, samtidig med at de bidrager til færre udgifter til reparationer af fysiske køretøjer og nedbringer de generelle driftsomkostninger.

Simulatorerne er finansieret via en bevilling fra Undervisningsministeriets pulje for investeringer i digitalt læringstudstyr, med henblik på at fremtidssikre AMU-undervisningen. Det digitale udstyr er med til at gøre undervisningen mere fleksibel og relevant for en bred målgruppe, samtidig med at eleverne lærer at betjene kraner, bus, lastbiler, vogntog og gaffeltrucks i realistiske, men sikre omgivelser.
