Brobygning: Personvognstekniker
Kan du få bilen til at makke ret?
På UCH Personvognstekniker kommer du helt tæt på når vi skruer, skiller ad og undersøger alt det, der får en bil til at køre: motoren, bremserne, kabinen, styretøjet og meget mere. Og det er ikke bare noget, du skal kigge på – du får selv lov til at prøve det hele af.
Forvent at bruge hænderne, tænke som en mekaniker og løse små udfordringer undervejs. Du finder hurtigt ud af, at det ikke altid er så nemt, som det ser ud – men det er netop det, der gør det sjovt!
Og ja… du kommer helt sikkert hjem med sorte fingre.
Men det er bare et tegn på, at du har været i gang med noget ægte.
Det bliver to dage med action, grin og masser af oplevelser – og måske opdager du, at mekanikerfaget faktisk er noget for dig.
Praktisk information
Adresse
UCH, Indgang H, Bastrupgårdvej 5, 7500 Holstebro – Kantinen
Mødetid
Kl. 8.00 – 13.50
Transport
Se mere på midttrafik.dk
Sygdom
I tilfælde af sygdom skal du give besked til UCH på telefon 99 122 230 senest kl. 8.00. Du skal også give besked til din egen skole.
Kantine
Du kan spise din medbragte mad i kantinen eller købe mad i vores kantine
Påklædning
Tag noget praktisk tøj på, som må blive beskidt. Du kan låne sikkerhedssko af os, da det er et krav for at deltage i værkstedet.
Tilmelding til et brobygningsforløb foregår via din UU-vejleder.