Gå til hovedindhold
Lagerelever

Disponent

EUD

Vil du tage næste skridt inden for transport og logistik?

Som disponent er det dig, der er med til at få hverdagen til at hænge sammen. Du skal kunne planlægge, prioritere og samarbejde med mange forskellige mennesker – både kolleger, kunder, chauffører, lagerpersonale og ledelse.

Med en disponentuddannelse bygger du videre på dit svendebrev og får kompetencer til at skabe overblik, planlægge opgaver og være med til at styre den daglige drift i en transport-, lager- eller terminalvirksomhed.

Uddannelsen er for dig, der gerne vil udvikle dig fagligt og måske tage skridtet fra en praktisk funktion til en rolle med mere planlægning, koordinering og ledelse.

 

Kørselsdisponent

Som kørselsdisponent lærer du at planlægge og styre transportopgaver. Du arbejder med disponering af materiel og mandskab, transportregler, lovgivning, trafiksikkerhed, kvalitet og kundeservice.

Uddannelsen er relevant for dig, der har erfaring fra chauffør-, vejgods-, bus- eller kranførerområdet og gerne vil arbejde mere med planlægning, drift og koordinering.

Lager-, terminal- og lufthavnsdisponent

Som lager-, terminal- eller lufthavnsdisponent lærer du at arbejde med styring og udvikling af arbejdsopgaver på lager og terminal. Du får viden om IT-systemer, kvalitetsstyring, lagerstyring, processer og udvikling af driften.

Uddannelsen er relevant for dig, der har en baggrund fra lager- og logistikområdet, og som gerne vil være med til at skabe bedre flow, struktur og overblik i virksomheden.

Disponentuddannelsen kan tages inden for flere transportområder, blandt andet buschauffør, kranfører, lager og terminal, lufthavn og vejgods.

På disponentuddannelsen får du både faglig viden og værktøjer, som du kan bruge direkte i din hverdag.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • ledelse, kommunikation og samarbejde
  • transportteknisk fremmedsprog
  • transportrelaterede beregninger
  • logistik og transportledelse
  • kvalitetsstyring og kundeservice
  • tids-, sags- og ressourcestyring
  • branchekendskab
  • optimering og udvikling af lagerstyring
  • vejtransportens love og regler
  • faglig specialisering og eksamensprojekt

På UCH er forløbet i 2026 planlagt i moduler, hvor du skiftevis er på skole og i virksomheden.

Er du 25 år+ kan du få merit og dermed forkorte din uddannelse. For at få merit, skal du realkompetencevurderes og indgå en uddannelsesaftale med en læreplads.

Der kan blandt andet gives merit for kørekort og certifikater, relevante kurser, relevant erhvervserfaring og relevante kvalifikationer opnået i eksempelvis foreningsarbejde.

Læs mere om merit og RKV

Uddannelsens opbygning

Disponentuddannelsen veksler mellem skoleundervisning og oplæring i en virksomhed. Skoledelen er på 15 uger og bliver delt op i mindre moduler. Resten af tiden er du i virksomheden, hvor du arbejder med opgaver, der passer til din uddannelse og din faglige retning.

Undervisningen tager udgangspunkt i virkelige problemstillinger fra branchen. Det kan for eksempel være planlægning af transport, styring af lagerflow, brug af IT-værktøjer, kundeservice, kvalitetsudvikling eller optimering af arbejdsgange.

Hver skoleperiode afsluttes med en opgave. Derfor er det en fordel, at du har lyst til at arbejde med tekstbehandling, regneark og præsentationer. Du får karakterer i fagene, og uddannelsen afsluttes med en mundtlig eksamen.

Varighed: 1 – 1,5 år

Oplæring i virksomhed

I denne periode er du på din læreplads.

Undervisning på UCH3 uger

Oplæring i virksomhed

I denne periode er du på din læreplads.

Undervisning på UCH3 uger

Oplæring i virksomhed

I denne periode er du på din læreplads.

Undervisning på UCH3 uger

Du kan tage hovedforløbet på UCH. Du vil få besked i din E-boks, når du skal på skole.

Oplæring i virksomhed

I denne periode er du på din læreplads.

Undervisning på UCH3 uger

Du kan tage hovedforløbet på UCH. Du vil få besked i din E-boks, når du skal på skole.
Sidste hovedforløb inkludere din svendeprøve.

Oplæring i virksomhed

I denne periode er du på din læreplads.

Eksamen på UCH1 uge

Oplæring i virksomhed

Undervisning på UCH

Faglighed og fællesskab

På UCH lægger vi vægt på, at undervisningen er tæt på den hverdag, du kender fra branchen. Du møder undervisere, som kender transport- og logistikområdet, og du kommer til at arbejde med opgaver, hvor teori og praksis hænger sammen.

Du bliver en del af et hold med andre, der også har erfaring fra branchen og ønsker at udvikle sig. Nogle kommer med mange års erfaring, mens andre tager disponentuddannelsen kort efter deres svendebrev. Fælles for jer er interessen for planlægning, samarbejde og udvikling af driften.

Undervisningen består af oplæg, opgaver, cases, gruppearbejde og projekter. Du får mulighed for at bringe din egen erfaring i spil og arbejde med løsninger, der kan bruges i praksis.

På UCH vægter vi selvfølgelig høj faglighed, men det er især også vigtigt, at vores elever har det godt gennem deres uddannelse.

På vores grundforløb vil du lære dine klassekammerater at kende gennem fællesprojekter. Teknologi-elever kan komme fra mange forskellige steder i livet, men fælles er interessen for faget. Dette har en effekt på stemningen ude i værkstederne, og der er altid en summen af liv, når man bevæger sig rundt i afdelingen.

Vores elever kommer både direkte fra folkeskolen imens andre har taget gymnasiet, haft sabbatår eller arbejdet ufaglært i nogle år. Uanset hvor du kommer fra, er der plads til dig!

UCH tilbyder også skoleophold, hvis du bor langt væk. UCH Kollegiet er et tilbud til dig, der ikke har mulighed for at tage hjem hver dag efter undervisning. Vi giver mulighed for at bo i trygge omgivelser og have en god og indholdsrig fritid.

Når du bor på UCH Kollegiet, så skal du dog huske, at det ikke som at bo derhjemme – og det er heller ikke som at bo på hotel.

Vi har på UCH Kollegiet plads til 160 personer og du finder skolehjemmets kontor på Nørre Boulevard 21 – Telefon 99 122 290.

Læs mere om UCH Kollegiet her.

Lageroperatøruddannelsen foregår hos UCH Transport & Logistik.

Adresse: Bastrupgårdvej 5, 7500 Holstebro

Jobmuligheder

Med en disponentuddannelse får du kompetencer, der kan bruges mange steder i transport- og logistikbranchen.

Du kan for eksempel arbejde med:

  • disponering af transportopgaver
  • planlægning af lager- og terminaldrift
  • koordinering af medarbejdere og ressourcer
  • kundeservice og kvalitetsstyring
  • optimering af arbejdsgange
  • udvikling af logistik- og transportprocesser

Uddannelsen er oplagt for dig, der gerne vil tættere på planlægning, drift og ledelse – men stadig arbejde i en branche, hvor det praktiske overblik er vigtigt.

Videreuddannelse

Efter disponentuddannelsen har du mulighed for at læse videre. Uddannelsen kan blandt andet give adgang til logistikøkonom og akademiuddannelsen i International transport & logistik. Det kan dog være nødvendigt at hæve dit niveau i engelsk og matematik, hvis du vil læse videre til logistikøkonom.

Disponentuddannelsen er for dig, der har et svendebrev inden for transport- eller logistikområdet og ønsker nye muligheder.

Det kan være, at du allerede har arbejdet i branchen i nogle år og gerne vil have mere ansvar. Det kan også være, at du netop har afsluttet din erhvervsuddannelse og gerne vil videre med det samme.

For at starte på disponentuddannelsen skal du som udgangspunkt have et svendebrev inden for busområdet, kranførerområdet, lagerområdet, lufthavnsområdet eller vejgodsområdet. Derudover skal du have en godkendt EUV-plan eller en uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt til disponentuddannelsen.

Har du erfaring fra branchen, men mangler noget af den formelle baggrund, kan en realkompetencevurdering være relevant. Her bliver dine erfaringer og kompetencer vurderet, så du får afklaret, hvilken vej der passer til dig.

Er du over 25 år skal du have foretaget en realkompetencevurdering (RKV), for at bliver afklaret om hvor meget merit du kan få.

Kontakt en studievejleder for at få mere information om, hvordan din realkompetencevurdering skal foregå.

Læs mere om erhvervsuddannelser til voksne

Kontakt os her!

Susanne Bertelsen

Susanne Bertelsen

Uddannelseskonsulent

Chauffør og logistik


Tlf: 99 122 417

Mail: SUB@ucholstebro.dk

Aksel Møller

Aksel Møller

Uddannelsesleder

Chauffør & Lager


Tlf: 99 122 537

Mail: AML@ucholstebro.dk

Jens Kjøldhede

Uddannelseskonsulent

Personvognsmekaniker, chauffør og lager


Tlf: 99 122 507

Mail: JEK@ucholstebro.dk

Hanne Jepsen

Hanne Jepsen

Studievejleder

Chauffør og lager


Tlf: 99 122 353

Mail: HAJ@ucholstebro.dk

Generel info

Mangler du sparring eller rådgivning i forhold til dit valg af en erhvervsuddannelse og vejen derhen?

Vores studievejledere sidder klar til at hjælpe dig på vej mod at vælge en uddannelse, der interesserer dig.

Du kan også booke et besøg, hvor du vil få muligheden for at blive vist rundt på skolen og møde nogle af vores lærere og elever.

Gå til studievejledning

Du kan på lærepladsen.dk se hvilke virksomheder, der søger en lærling eller elev.

På en række af uddannelser på UCH er der lærepladsgaranti, så du er sikret et kunne få en læreplads under din uddannelse.

læs mere om lærepladsgaranti

Når du er fyldt 18 år, kan du få SU – både stipendium og lån. Du skal søge i det kvartal, hvor du fylder 18 år og får støtten fra starten af det nye kvartal.

Læs mere om SU på su.dk – her kan du også få oplysninger om hvad du eventuelt må tjene ved siden af SU.

Når du får en uddannelsesaftale med en læreplads, så overgår du til lærlingeløn.
Læs mere om lærlingeløn.

I forbindelse med din start på Uddannelsescenter Holstebro, har du mulighed for at søge om befordringstilskud til den daglige transport med kollektiv trafik mellem hjem og skole.

Du kan finde yderligere oplysninger om transportgodtgørelse på ungdomskort.dk.

På Uddannelsescenter Holstebro kan du søge om Specialpædagogisk støtte under hele uddannelsen – også hvis du er i praktik i en virksomhed.

Specialpædagogisk støtte (SPS) er en støtteordning, der skal sikre, at du som elev med en fysisk eller psykisk udfordring kan gennemføre en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse på lige fod med andre.

Du kan søge støtte, hvis du har udfordringer som fx:

  • Læse-/skrivevanskeligheder
  • Bevægevanskeligheder
  • Er blind eller svagsynet
  • Er døv eller hørehæmmet
  • Psykiske funktionsnedsættelser og udviklingsforstyrrelser

Læs mere om specialpædagogisk støtte

UCH tilrettelægger EUD og EUX-uddannelserne ud fra gældende lovgivning og regler for lov om gennemsigtighed og åbenhed om uddannelser.

Læs mere om regler, strategier og planer her.