
FVU
FVU – bedre til grundlæggende fag
Styrk dine basale færdigheder inden for ét eller flere grundlæggende fag. Det løfter dig i job og hverdag.
FVU står for Forberedende Voksenundervisning.
FVU giver dig mulighed for at blive bedre inden for et eller flere fag. Du kan få undervisning indenfor:
- læsning / dansk
- matematik
- dansk for tosprogede (FVU start)
- engelsk
- IT (FVU digital)
Med FVU kan du forbedre dine faglige evner og blive bedre til at udføre dit nuværende job, blive klar til et nyt job, eller du kan bruge FVU som støtte til andre fag og uddannelse.
FVU er et gratis tilbud.
Fagbeskrivelser
Dansk:
FVU læsning (dansk)
er for dig, der gerne vil være bedre til at læse og stave. Måske fylder læsning/stavning nu mere i dit arbejde/studie, og du vil derfor gerne blive en hurtigere og mere sikker læser/staver.
I FVU læsning (dansk) arbejder du med tekster, du kender fra din hverdag, blandt andet aviser, blade, breve, pjecer, e-mails eller tekster fra dit arbejde.
Matematik:
Med FVU-matematik kan du forbedre din talforståelse, blive bedre til regning og lære grundlæggende matematiske begreber.
Du arbejder med tal fra din hverdag. Det kan fx være tal fra aviser, tv eller andre dele af pressen, din lønseddel, eller indkøb. Du lærer om længde, højde og omkreds, at lave prisoverslag, at forstå og bruge tabeller og diagrammer, og du lærer at arbejde med geometriske figurer.
FVU Engelsk
FVU engelsk er et tilbud til dig, der har brug for at forbedre dit engelsk for at kunne løse dine arbejdsopgaver.
Faget har 4 trin og dækker både dig, der har ingen eller meget begrænset forhåndskendskab til engelsk og dig, der allerede kan en del engelsk, men har brug for at kunne udtrykke dig mere nuanceret og indgå i mere komplekse samtaler, gennemføre præsentationer eller forstå mere avancerede tekster.
FVU Digital
Opkvalificer dine kompetencer i basale IT-værktøjer og IT-programmer.
FVU digital er for dig, der gerne vil være bedre til IT – og med tre niveauer i de mest almindelig IT-programmer og funktioner er der mange muligheder.
FVU Start
Lær basal dansk så du kan klare dig i din hverdag og i dit job.
FVU Start er for tosprogede, som kan tale, skrive og læse lidt dansk, men gerne vil lære mere.
Du bliver undervist sammen med andre, som også gerne vil blive bedre til dansk.
Det er gratis at deltage i FVU Start for alle, der er inden for målgruppen.
Kontakt vejledningen for at få en snak om FVU-start test eller book en tid hos en vejleder:
Forud for tilmelding er der screening. Kontakt studievejledning så vi kan finde ud af om du er i målgruppen for FVU.
For tilmelding til FVU start skal du forvente to samtaler: både en samtale med en studievejleder og senere en samtale/test med en underviser.
Generel info
Skoleåret 25/26:
Start mandag den 11. august 2025 kl. 8.00
(På HHX er det dog kun 1.g, der møder kl. 8.00,
mens 2.g og 3.g møder til 3. modul)
Sidste dag før jul 19.12.25
Start efter jul 5.1.26
Dimission 26.6.26
Skoleåret 26/27:
Start mandag den 10. august 2026 kl. 8.00
(På HHX er det dog kun 1.g, der møder kl. 8.00, mens 2.g og 3.g møder til 3. modul)
Sidste dag før jul 18.12.26
Start efter jul 4.1.27
Dimission 25.6.27
Skoleåret 27/28:
Start mandag den 9. august 2027
Sidste dag før jul: Fredag den 17. december 2027
Start efter jul: Mandag den 3. januar 2028
Dimission: Fredag den 23. juni 2028
Skoleåret 28/29:
Start mandag den 7. august 2028
Sidste dag før jul: Onsdag den 20. december 2028
Start efter jul: Onsdag den 3. januar 2029
Dimission: Fredag den 22. juni 2029
Har du brug for at tale med administrationen for HHX og HTX, kan du kontakte gymnasieadministrationen på:
Telefon: 99 12 24 44
Mail: gym-adm@ucholstebro.dk
Karakterer offentliggøres i Lectio, som er skolens informationssystem. Af Lectio fremgår ligeledes elevens fravær.
Der logges på Lectio ved anvendelse af elevens login. Er du forældre til en elev under 18 år og har du problemer med at blive logget ind, eller har du andre spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte en af vores studievejledere.
HHX og HTX tilbyder flere former for vejledning.
Den samlede vejledningsindsats har som mål at hjælpe dig til at gennemføre din gymnasiale uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte.
For at gennemføre en ungdomsuddannelse er det vigtigt, at du trives. Derfor vil du ved siden af de forskellige vejledningstilbud også blive tilbudt:
- Introsamtale på første år
- Afklaringssamtale på første år som bl.a. skal klæde dig på til dit valg af studieretning
- Valgfrie behovssamtaler med elev og forældre
- Udslusningssamtale på tredje år
- Vejledningssamtaler med studievalgsvejleder vedr. videregående uddannelse
Elever eller pårørende er altid velkomne til at kontakte skolen, også når det drejer sig om spørgsmål om trivsel.
UCH tilrettelægger HHX og HTX-uddannelserne ud fra gældende lovgivning og regler for lov om gennemsigtighed og åbenhed om uddannelser.
Læs mere om regler, strategier og planer for gymnasierne her.
På Uddannelsescenter Holstebro kan elever søge om Specialpædagogisk støtte under hele uddannelsen – også hvis du er i praktik i en virksomhed.
Specialpædagogisk støtte (SPS) er en støtteordning, der skal sikre, at du som elev med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse på lige fod med andre.
Du kan søge støtte, hvis du har udfordringer som fx:
- Læse-/skrivevanskeligheder
- Bevægevanskeligheder
- Er blind eller svagsynet
- Er døv eller hørehæmmet
- Psykiske funktionsnedsættelser og udviklingsforstyrrelser
Optagelsesprøven til de gymnasiale uddannelser er en skriftlig prøve i fagene dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi. Prøven varer fire timer.
Du får direkte besked fra UCH, hvis du skal til optagelsesprøve. Samtidig får du information om de praktiske forhold til prøven.
Du kan forberede dig på optagelsesprøven ved at lave de vejledende opgavesæt, der ligger på ministeriets hjemmeside på følgende link:
https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/adgang-og-optagelse/optagelsesproeven
Efter optagelsesprøven skal du til optagelsessamtale med en studievejleder.
Formålet med optagelsessamtalen er at afdække dine personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en gymnasial uddannelse.
På baggrund af både optagelsesprøven og -samtalen vurderer vi, om du kan blive optaget på
uddannelsen. Du kan som udgangspunkt ikke blive optaget, hvis du ikke består optagelsesprøven.