Gå til hovedindhold

Ny fødevareskole

Velkommen til en skole, hvor mad, mennesker og miljø går hånd i hånd

I 2026 åbner UCH dørene til en ny, moderne og bæredygtig fødevareskole – skabt til fremtidens fødevaretalenter. Her samles UCH’s fire fødevareuddannelser – ernæringsassistent, gastronom, gourmetslagter samt bager og konditor – i ét fælles campusmiljø, hvor samarbejde, faglighed og trivsel er i centrum.

Hvad gør den nye fødevareskole særlig?
Tværfagligt samarbejde

Elever fra alle fag mødes i inspirerende læringsmiljøer, hvor man lærer med – og af – hinanden. Det nye multikøkken og det grønne orangeri bliver centrale samlingspunkter for samarbejde og kreativitet.

Moderne faciliteter

Fra avancerede madværksteder med professionelt udstyr til grønne dyrkningshaver og åbne fællesområder – alt er designet til at matche fremtidens krav og elevbehov.

Bæredygtighed i fokus

Vi genbruger materialer fra den gamle fødevareskole, bevarer bygningens sjæl og skaber nye omgivelser med fokus på lokale råvarer, mindre madspild og grøn madkultur.

Socialt og fagligt fællesskab

Den nye skole skaber stærke rammer for trivsel, inspiration og stolthed. Her kan du være dig selv og samtidig blive en del af et fællesskab, hvor mad og mennesker er i fokus.

Om byggeriet

Byggestart: Januar 2025
Indflytning: Marts 2026
Entreprenør: Thomas Andersen A/S
Støttet af: A.P. Møller Fonden (13 mio. kr.)

Projektet bygger videre på UCH’s stolte traditioner og er blevet til i tæt samarbejde med elever, undervisere og branchen. Vi glæder os til at byde dig indenfor.

Glimt af fremtiden:
Klar til at forme fremtiden med os?