Hverdagen

Lærlingen skal udfordres, men ikke overbelastes. Målet er progression. Det vil sige, at opgaverne langsomt bliver mere komplekse i takt med, at lærlingen bliver mere sikker i sin opgaveløsning.

Tænk i tre niveauer:

• Startopgaver – tryghed og rutine
  Opgaver hvor lærlingen kan følges med en kollega og øve grundlæggende færdigheder
• Melle-sværhedsgrad – øve selvstændighed
  Opgaver lærlingen kan løse mere selv, men stadig med mulighed for sparring undervejs
• Avancerede opgaver – ansvar og selvstændighed
  Opgaver hvor lærlingen får mere ansvar og kan se sammenhæng i hele opgaven/arbejdsgangen.

Når lærlingen får ansvar i passende doser og mærker, at I tror på vedkommende, vokser de både fagligt og personligt.

I vil med fordel kunne lave en liste i virksomheden, hvor I samler opgaver, som vil være passende til en lærling – ud fra forrige tre niveauer af opgaver.

På den måde, vil I altid have et solidt udgangspunkt at tænke lærlingen ind i dagligdagen i virksomheden, og ikke skulle opfinde den dybe tallerken, hver gang I skal planlægge opgaverne til en lærling.

Listen kunne f.eks. indeholde opgaver i følgende kategorier tilpasset jeres branche:

• Følge en erfaren kollega og udføre dele af opgaven
• Klargøring, oprydning og kvalitetstjek
• Simple delopgaves i en større opgave
• Kundekontakt i kontrollerede rammer
• Dokumentation/fotos af udført arbejde

Vis interesse for, hvad lærlingen lærer i skoleperioderne. Det øger sammenhængen i lærlingeforløbet og øger kvaliteten af uddannelsen.

Kvaliteten i praktikken hænger nemlig tæt sammen med, at der er en tydelig forbindelse mellem det, lærlingen laver på skolen og det, lærlingen laver i jeres virksomhed.

Gør det konkret i hverdagen:

• Spørg aktivt: “Hvad har du arbejdet med på skolen?”
• Aftal, hvordan de nye kompetencer kan bruges i virksomheden. Eventuelt på et opfølgningsmøde, når lærlingen kommer retur fra skoleforløbet.
• Lad lærlingen vise en metode, de har lært på skolen, til kollegerne

Når virksomheden viser, at det der sker på skolen, betyder noget i praksis, oplever lærlingen større mening og sammenhæng.

Du kan få overblik over læringsmål på skoleforløbene her.

Et godt lærlingeforløb handler ikke kun om faglighed, men også om, at lærlingen føler sig som en del af fællesskabet.

Erfaringer fra både lærlinge og virksomheder viser, at et trygt socialt miljø og inklusion i fællesskabet gør en stor forskel for trivsel og gennemførelse.

Styrk trivslen ved at: 

• Invitere lærlingen med i frokost- og pauserutiner
• Involvere lærlingen i sociale aktiviteter og personalearrangementer
• Tale åbent om, at det er okay at være i tvivl eller lave fejl
• Have en tydelig kontaktperson (mentor/lærlingeansvarlig) som løbende følger op på, hvordan det går med lærlingen – både fagligt og socialt.

Når lærlingen oplever sig som en del af holdet og ikke bare som en lærling, styrker det både motivation og tilknytning til virksomheden.

Hold korte, men regelmæssige 1:1-samtaler. De forebygger konflikter og styrker motivationen.

Løbende evaluering, vejledning, feedback og anerkendelse er helt centrale emner i et stærkt læringsmiljø.

Brug to enkle greb i hverdagen:

• Daglige snakke
  • “Hvad har du lavet i dag?”
  • “Hvad gik godt?”
  • “Er der noget, du er i tvivl om?”
• Ugentlige eller månedlige 1:1-samtaler
  • Følg op på opgaver, læringsmål og trivsel
  • Juster opgaverne, hvis de er for svære/for lette
  • Aftal, hvad lærlingen særligt skal have fokus på i den kommende tid

Når I som virksomhed tydeligt viser, at spørgsmål og tvivl er velkomne, tør lærlingen engagere sig mere i det daglige arbejde, hvilket styrker både læring og arbejdsmiljøet.