Samarbejdet med skolen
Et godt lærlingeforløb er et samarbejde mellem tre parter: lærlingen, virksomheden og skolen. I behøver aldrig stå alene med spørgsmål, tvivl eller udfordringer – UCH er med jer hele vejen.
Generelt opfordrer vi til, at I som læreplads besøger skolen, når jeres lærling er på skoleophold. Det viser både interesse overfor eleven og er med til at understøtte det gode samarbejde med skolen.
Kontakt vores uddannelseskonsulenter ved spørgsmål om praktik, læringsmål eller udfordringer, eller besøg mituch.dk
Hos UCH er der flere personer og funktioner, som kan hjælpe jer:
Uddannelseskonsulenten kan f.eks. hjælpe med:
- godkendelse som læreplads
- rekruttering af lærlinge
- valg af uddannelse og speciale
- planlægning af praktikforløb og opgaver
- sparring om samarbejdet mellem skole og virksomhed
Kontaktlærer kan f.eks. hjælpe med:
- lærlingens faglige udvikling
- forståelse af læringsmål og skoleopgaver
- koordinering mellem skoleperioder og praktik
- opfølgning, hvis der er faglige udfordringer
Studievejlederen kan f.eks. hjælpe med:
- trivsel, motivation og personlige udfordringer
- spørgsmål om støtte, særlige behov eller omvalg
- vejledning om uddannelsesforløb og næste skridt
Det er helt normalt, at der kan opstå udfordringer, både fagligt og personligt, i et lærlingeforløb. Det vigtigste er, at de bliver taget alvorligt og håndteret i tide.
Kontakt UCH, hvis der f.eks. er:
- gentagende fravær eller bekymring om mødestabilitet
- faglige udfordringer – lærlingen følger ikke helt med på forventet niveau
- problemer i samarbejdet på arbejdspladsen
- mistrivsel, konflikter eller tvivl om, hvorvidt forløbet kan fortsætte
Sammen kan vi f.eks.:
- holde et fælles møde mellem virksomhed, lærling og skole
- justere opgaver, mål eller forventninger
- aftale ekstra støtte eller tiltag, der kan hjælpe lærlingen
- se på alternative løsninger, hvis uddannelsesvejen skal ændres
Målet er altid at finde den bedste løsning i fællesskab.
Specialpædagogisk støtte (SPS) er en støtteordning, der skal sikre, at lærlinge med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre.
SPS kan også være relevant i virksomheden.
Nye tal viser nemlig at ca. 15 % af unge er udfordret af en psykisk diagnose, men hvad betyder det?
Det betyder som regel, at de unge har brug for støtte i en eller anden grad. Dette kan virke besværligt, men ofte er det blot små ting i hverdagen, der kan gøre en stor forskel.
SPS-støtte er midler, der kan søges hjem til at støtte den enkelte elev/lærling ud fra dennes diagnose/udfordring.
Du er altid velkommen til at kontakte os om lærlinge, hjælp til uddannelsesaftaler eller andet, der fylder i relation til jer som læreplads.