
VUC
VÆLG DIN RETNING

Fleksibel uddannelse – din vej videre
Gå efter mavefornemmelsen!
Vores vejledere står klar til at rådgive dig og sammensætter et individuelt uddannelsesforløb sammen med dig. Book tid hos en studievejleder for gode råd, vejledning og tilmelding.
Generel info
Mere information kommer.
Du kan tilmelde dig VUC ved at booke en samtale hos en studievejleder.
Mange uddannelser i Danmark giver adgang til at søge SU – statens uddannelsesstøtte. Som kursist på VUC kan du være berettiget til at søge om SU. Der er dog krav til hvornår du har ret til SU. Et af kravene er eksempelvis at du har 23 lektioner om ugen (17 lektioner, hvis du har børn under 7 år).
Book tid hos vores SU-medarbejder, hvis du har spørgsmål til SU.
Hvis du er blevet syg til din HF-eksamen, skal du kontakte skolen og udfylde denne formular:
Hvis du skal søge dispensation til eksamen, skal du udfylde en formular. Du kan få udleveret formularen i receptionen eller udfylde den her:
På Uddannelsescenter Holstebro kan du søge om Specialpædagogisk støtte under hele uddannelsen – også hvis du er i praktik i en virksomhed.
Specialpædagogisk støtte (SPS) er en støtteordning, der skal sikre, at du som elev med en fysisk eller psykisk udfordring kan gennemføre en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse på lige fod med andre.
Du kan søge støtte, hvis du har udfordringer som fx:
- Læse-/skrivevanskeligheder
- Bevægevanskeligheder
- Er blind eller svagsynet
- Er døv eller hørehæmmet
- Psykiske funktionsnedsættelser og udviklingsforstyrrelser
SVU er en mulighed for uddannelse med økonomisk støtte.
Det er afgørende, at du er studieaktiv – det vil sige, at du deltager i undervisningen, afleverer skriftlige opgaver og deltager i terminsprøver – ellers mister du retten til at modtage SVU.
Du kan læse mere om studieaktivitet og konsekvenserne af manglende studieaktivitet i VUC Holstebro-Lemvig-Struers Studie- og ordensregler.
SVU erstatter tabt arbejdsfortjeneste og gør det muligt for erhvervsaktive at deltage i undervisning i arbejdstiden.
Korte facts om SVU
- udgør 80% af dagpengesatsen
- op til 40 uger på fuld tid – eller deltid, fx 1 dag om ugen, i en tilsvarende længere periode
- udbetales til medarbejderen eller som lønkompensation til virksomheden
Hvem kan få SVU?
- Modtagere af SVU skal være mellem 25 og 64 år.
20-24-årige kan dog få SVU til FVU (forberedende voksenundervisning) og OBU (ordblindeundervisning). - Modtageren skal være kort uddannet eller have en forældet uddannelse.
Kort uddannet: 7-8 års skolegang + evt. erhvervsrettet uddannelse eller 9-10 års skolegang + højst 2 års erhvervsrettet uddannelse. Faglærte kan dog få SVU til FVU (forberedende voksenundervisning.
Forældet uddannelse: fx betragtes en erhvervsrettet uddannelse som forældet, hvis den ikke har været brugt i 5 år. - Modtageren af SVU skal være dansk statsborger, bo i Danmark som udenlandsk statsborger, eller være ligestillet med danske statsborgere.
- Modtageren skal have mindst 26 ugers beskæftigelse på nuværende arbejdsplads (som lønmodtager, selvstændig, eller medarbejdende ægtefælle).
- For at modtage SVU skal der laves en aftale mellem den ansatte, som skal på uddannelse, og arbejdsgiver om orlov til at deltage i uddannelsen.
- Modtageren skal være optaget på eller have tilsagn om optagelse på det uddannelsesforløb, der søges SVU til.
Udbetaling
SVU kan udbetales til dig eller som lønkompensation til din arbejdsgiver.
Din SVU bliver udbetalt til din konto. Hvis du får løn under uddannelsen, kan du aftale, at SVU’en udbetales til din arbejdsgiver som refusion.
Udbetalingen sker bagud for 4 eller 5 uger af gangen.
Hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i måneden.
Ansøg om SVU
Du kan printe ansøgningsskema og oplysninger om SVU fra www.svu.dk.
Du kan også få et ansøgningsskema hos vejlederne på VUC Holstebro-Lemvig-Struer.
Du skal søge om SVU i så god tid som muligt inden, du starter på din uddannelse, dog tidligst 3 måneder før uddannelsen begynder.
Din ansøgning skal være afleveret på VUC Holstebro-Lemvig-Struer senest den dag, din uddannelse begynder.
Er du ny kursist, er der nogle forhold du skal forholde dig til inden du starter – heriblandt IT.
Har du nogle medarbejdere som skal opkvalificeres eller ønsker du, at blive klogere på et samarbejde med UCH om kurser og lignende?