FLEX10 OBU
Særligt til dig med dysleksi
FLEX10 OBU er vores ordblindeklasse, hvor du får en introduktion til en verden af spændende og forskellige gymnasier og erhvervsuddannelser. Når du vælger denne studieretning, hjælper vi dig med at blive så afklaret som muligt på hvilken uddannelse, du kan vælge efter 10.klasse.
Vores mål på FLEX10 OBU er:
- At du får styrket både selvtillid og selvværd og kan mestre læse- og skriveteknologier
- At du får et fagligt, praktisk og teoretisk kendskab til ungdomsuddannelserne
- At du bliver så afklaret som muligt, så du kan træffe det rigtige valg
- At du bliver uddannelsesparat – både personligt og fagligt
STEP10 på UCH lover et år med studieture, fede valgfag og forskellige arrangementer, som bliver afholdt på tværs af profilerne, og selvfølgelig får vi dig klædt bedst muligt på til næste skridt på vejen!
Har du dysleksi og vælger FLEX10 OBU kan du forvente nedenstående:
Undervisningen følger folkeskoleloven, og de mål, som undervisningsministeriet har sat for 10. klasse er gældende for STEP 10´s dysleksiklasse. For at nå dette mål, er der i den daglige undervisning følgende indsatser:
- Klasselæreren er uddannet læsevejleder og ordblindeunderviser (OBU)
- Alle elever bliver afdækket, så vi kan identificere, hvad eleven har sværest ved
- At finde elevens ressourcer
- LST (læse- og skriveteknologier) benyttes i den daglige undervisning i dansk, engelsk og matematik
- Klassen får ekstra støtte fra en IT-vejleder
- Undervisning i læsestrategier
- LTS omfatter blandt andet:
- NOTA
- AppWriter
- TextAnalyser
- InToWords
- Udvalgte apps
- mv.
- Mulighed for at låne en PC og headset.
Obligatoriske fag for alle:
- dansk
- matematik
- engelsk
Derudover skal du have:
- Praktik
- Linjefag
- Bevæg Dig
- Medborgerskab
- Me&We
Du har også muligheden for at tilvælge tysk eller fysik.
Du kan vælge mellem 5 forskellige linjer på Step10:
- Praktik
- Mine penge
- Kreativt udtryk
- E-sport
- Mennesker og bevægelse
Undervisningen på linjedagene foregår på tværs af stamklasserne, og strækker sig over 9 onsdage fra kl. 8.00-12.50. Du bliver præsenteret for linjefagene omkring jul, hvorefter du vælger det, der interesserer dig mest.
Afprøvning og afklaring
STEP10 handler om et år, hvor du kan få afprøvet forskellige muligheder for fremtiden – derfor vil du skulle igennem flere forskellige projekter undervejs.
Du kan have op til 13 ugers ulønnet praktik. Hos os er der mulighed for, at man kan ønske en ugentlig praktikdag hver onsdag. Herudover har eleverne mulighed for at komme i praktik i uge 47, hvis de ikke ønsker yderligere brobygning, ligesom de kan vælge praktik frem for studieture. Skulle der være et ønske om mere praktik, aftales det med klasselæreren.
Vi tilbyder ligeledes 3 forskellige praktikpakker, hvor du bliver tilknyttet en virksomhed i 14 onsdage i løbet af dit skoleår:
- Sundhedsfaglig praktik i samarbejde med SOSU og Holstebro Kommune
- Erhvervsfaglig praktik i samarbejde med Kaj Bech
- Handelsfaglig praktik i samarbejde med Bilka
På brobygningsforløbet på STEP10 har du forskellige valgmuligheder:
GymCrawl: På GymCrawl kommer du i brobygning på HHX, HTX, STX, HF og EUX.
EUDCrawl: På EudCrawl kommer du i brobygning på to forskellige erhvervsuddannelser. Hver brobygning varer 4 dage. Du kan vælge mellem: Chauffør og lager, Byggeri, Business, Maduniverset, Mennesker, sundhed og udvikling, Metal, strøm og robotteknologi eller Personvognsmekaniker. Ligeledes får du muligheden for at snuse til en EUX.
På alle profiler er der derudover mulighed for en uges brobygning i uge 47.
Frihed og fællesskab
Når du tager STEP10 på UCH vil du opdage, at det er noget helt andet end hvad du har været vant til fra folkeskolen. Selvom vi hjælper dig på vej, stiller vi også krav til vores elever og deres engagement med plads til stor frihed.
Vi vægter fællesskabet højt, og sørger for, at du får de bedste ramme til at skabe et godt år inden, du skal videre. Når du er færdig hos os, er du klædt godt på til ungdomsuddannelserne, og du vil højest sandsynlig forsætte med mange af dine klassekammerater.
På UCH vægter vi selvfølgelig høj faglighed, men det er især også vigtigt, at vores elever har det godt gennem deres uddannelse.
Vores elever kan komme fra mange forskellige steder og har mange forskellige baggrunde, men fælles er interessen for fællesskabet. Dette har en effekt på stemningen ude i klasselokalerne, og vi lover, at du får en et år, du aldrig glemmer.
Uanset hvor du kommer fra, er der plads til dig!
På STEP10 kan du komme på to årlige studieture. Typisk tager vi til København i efteråret og til en europæisk storby i foråret.
Du søger om optagelse på STEP10 via optagelse.dk.
Ansøgningsfristen er den 1. marts og der bliver åbnet for tilmelding cirka en måned inden. Vi optager dog elever løbende, hvis du finder ud af, at du vil på Step10 efter den 1/3.
Klassefordelingen sker umiddelbart efter efterårsferien.
For hjælp til optagelse skal du kontakte din UU-vejleder.
Kontakt os her!
FAQ
Vi har første undervisningsdag for skoleåret 2023/2024 mandag den 7. august 2023.
Ja, hvis du bor i Holstebro Kommune og har mere end 9 km til skole (ifølge krak.dk) kan du få buskort. Buskortet skal ansøges via STEP 10 i forbindelse med indskrivningssamtalen, og ansøgningen skal afleveres til STEP 10 inden sommerferien.
Da 10. klasse lovgivningsmæssigt ikke er en ungdomsuddannelse, kan du ikke søge om ungdomskort til ungdomsuddannelser.
STEP 10-fag er fag, som udbydes af de forskellige ungdomsuddannelser. Varigheden af hvert fag er 3 gange á 6 timer. I løbet af et skoleår kan du nå at få tre forskellige fag. Undervisningen foregår på de forskellige ungdomsuddannelser og det er også undervisere på EUD, HHX, HTX, STX og HF som er dine undervisere på STEP 10-fagene.
Du kan vælge mellem 5 forskellige linjer på Step10:
- Praktik
- Penge og investering
- Kreativt udtryk
- Science og innovation
- Sundhed og psykologi
Undervisningen på linjedagene foregår på tværs af stamklasserne og strækker sig over 9 onsdage fra kl. 8.00-12.50. Du bliver præsenteret for linjefagene omkring jul, hvorefter du vælger det, der interesserer dig mest.
Ja, der er frit skolevalg. Elever fra andre kommuner er velkomne på STEP 10, du er dog ikke garanteret en plads.
Hvis du kommer fra en anden kommune, skal du dog være opmærksom på, at du ikke kan få gratis buskort fra Holstebro Kommune.
Alle elever i 9. klasse kan via optagelse.dk søge ind på STEP 10.
Optagelsesskemaet skal være udfyldt inden den 1. marts.
Det er først ved indskrivningssamtalen, at du vælger hvilken profil, du ønsker.
Indskrivningssamtalen finder sted i slutningen af marts/starten af april.
Har du brug for en snak inden ansøgningen skal sendes, kan du altid kontakte os.
Ved indskrivningssamtalen skal der foretages en masse valg. Det er vigtigt, at både du og dine forældre deltager ved samtalen.
Du skal foretage følgende valg:
- Vælg mellem EUD10, FLEX10, FLEX10 OBU og GYM10 – se under de forskellige profiler, hvilke krav de forskellige profiler kræver
- Vælg STEP10-fag første runde
- Buskortansøgning udfyldes – kræver forældreunderskrift
- Tilladelsesseddel underskrives (kørsel, PPR-samarbejde, foto)
- Tilladelsesseddel til testning for rusmidler
- FLEX10-elever skal vælge mellem tysk eller fysik
- Tilmelding til studietur
- Tilmelding til prøver
På GYmCrawl kommer du i brobygning på HHX, HTX, STX, HF og EUX.
Folkeskolen afsluttes på niveau G. Med 10. klasse bevæger du dig op på niveau E, og således gøres du fagligt klar til at kunne mestre det næste trin.
Om du ønsker en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, er du godt på vej med et år hos STEP10.