Vellykket åbent hus arrangement
Lørdag d. 4. februar åbnede vi dørene for besøgende og sikke en fornøjelse til åbent hus. Nuværende elever var mødt op for at fortælle om deres hverdag på UCH, og ansatte havde sørget for underholdende aktiviteter løbende.
Både gymnasierne og erhvervsuddannelserne havde besøg i løbet af dagen. På HTX og HHX stod nuværende elever klar til at vise skolen rundt, hvor både lærer og klassekammerater havde stande, hvor man både kunne høre om studieretninger, valgfag, elevrådet og deltage i konkurrencer.
Bevægede man sig bag HHX bygningen stod eleverne også klar på Business til at fortælle om deres dagligdag og uddannelsen – og på den anden side af vejen kunne gæsterne få indblik i hverdagen hos både Byggeri- og Fødevarerafdelingen. Der var gang i både værksteder og køkkener.
Også hos Teknologi var liv på gangene og i værkstederne. Mange af de besøgende deltog flittigt i konkurrencerne og besøgte værkstederne og klasselokalerne. Desuden var der også sat op til hotdogs, og gode og hygge snakke blev taget langs bordene.
Ude på Bastrgrupgårdvej var der aktiviteter hele dagen. Bl.a. havde chauffører- og lagerafdelingen sørget for besøg af UCH’s venner, hvor store flotte lastbiler stod fremme.
Lokale bilforhandlere i Holstebro havde også sørget for nye modeller ude ved mekanikerne, hvor besøgende kunne komme helt tæt på. Temaet var Fremtidens Elbiler, og mange spændende biler var sat til udstilling.
Hos Step10 kom besøgende også forbi hele dagen. Der var blev holdt oplæg og fortalt om de mange spændende studieretninger som vores 10.klasse tilbyder.
Vi takker af for en dejlig dag fyldt med spændende samtaler, smil og engagement på alle adresser!