Brobygning: Business
Salg, kommunikation og handel
Kan du forestille dig at indgå i et kreativt miljø, hvor du arbejder med salg, innovation og digitale medier? Så er vi klar til nogle spændende dage sammen med dig på Business! Hos Business uddanner vi til erhvervslivet inden for salg og indkøb i butik, drift og udvikling af webshops eller kontor.
På brobygning hos Business møder du undervisere, der guider dig gennem forløbet og du kommer til at arbejde praktisk med en virksomhedscase, hvor du får en forsmag på, hvad Business kan tilbyde. For eksempel at:
- Udvikle et nyt produkt
- Lancering af nyt brand eller produktserie
- Beskrive virksomhedens koncept
- Lave reklamer for vores produkt
- Sælge til kunder
- Beregne salgspriser og fortjeneste
- Udvikle digital markedsføring
- Lære om ledelse og kommunikation
Adresse
Business – Indgang E (den sorte bygning), Døesvej 76, Holstebro
Mødetid
Kl. 8.00 – 13.50
Transport
Se mere på midttrafik.dk
Sygdom
I tilfælde af sygdom skal du give besked til UCH på telefon 99 122 230 senest kl. 8.00. Du skal også give besked til din egen skole.
Kantine
Du kan spise din medbragte mad i kantinen eller købe mad i vores kantine
Computer
Du skal medbringe bærbar PC.
Tilmelding til et brobygningsforløb foregår via din UU-vejleder.