Gå til hovedindhold

Grundforløb +

Grundforløb plus er for dig, som har brug for en afklaring eller et kompetenceløft, før du går i gang med din erhvervsuddannelse.

Vil du gerne i gang med en erhvervsuddannelse? Måske har du brug for at genopfriske skolefag eller styrke dine kompetencer generelt, før du er klar til at starte på erhvervsuddannelsen.

Det kan fx være, at du har været ude af uddannelsessystemet et stykke tid og har brug for en introduktion, før du sætter dig på skolebænken igen.

Det kan også være, at du har brug for at afklare, hvilken erhvervsuddannelse du skal vælge.

Er det mere end 2 år siden, at du gik ud af 9. eller 10. klasse, kan grundforløb plus (GF+) måske være noget for dig.

Kontakt en studievejledning for mere information.

Generel info

Mangler du sparring eller rådgivning i forhold til dit valg af en erhvervsuddannelse og vejen derhen?

Vores studievejledere sidder klar til at hjælpe dig på vej mod at vælge en uddannelse, der interesserer dig.

Du kan også booke et besøg, hvor du vil få muligheden for at blive vist rundt på skolen og møde nogle af vores lærere og elever.

Gå til studievejledning

Du kan på lærepladsen.dk se hvilke virksomheder, der søger en lærling eller elev.

På en række af uddannelser på UCH er der lærepladsgaranti, så du er sikret et kunne få en læreplads under din uddannelse.

læs mere om lærepladsgaranti

Når du er fyldt 18 år, kan du få SU – både stipendium og lån. Du skal søge i det kvartal, hvor du fylder 18 år og får støtten fra starten af det nye kvartal.

Læs mere om SU på su.dk – her kan du også få oplysninger om hvad du eventuelt må tjene ved siden af SU.

Når du får en uddannelsesaftale med en læreplads, så overgår du til lærlingeløn.
Læs mere om lærlingeløn.

I forbindelse med din start på Uddannelsescenter Holstebro, har du mulighed for at søge om befordringstilskud til den daglige transport med kollektiv trafik mellem hjem og skole.

Du kan finde yderligere oplysninger om transportgodtgørelse på ungdomskort.dk.

På Uddannelsescenter Holstebro kan du søge om Specialpædagogisk støtte under hele uddannelsen – også hvis du er i praktik i en virksomhed.

Specialpædagogisk støtte (SPS) er en støtteordning, der skal sikre, at du som elev med en fysisk eller psykisk udfordringer kan gennemføre en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse på lige fod med andre.

Du kan søge støtte, hvis du har udfordringer som fx:

  • Læse-/skrivevanskeligheder
  • Bevægevanskeligheder
  • Er blind eller svagsynet
  • Er døv eller hørehæmmet
  • Psykiske funktionsnedsættelser og udviklingsforstyrrelser

Læs mere om specialpædagogisk støtte

UCH tilrettelægger EUD og EUX-uddannelserne ud fra gældende lovgivning og regler for lov om gennemsigtighed og åbenhed om uddannelser.

Læs mere om regler, strategier og planer her.