
Introkursus: Business
Skab dit eget univers for en virksomhed!
På introkurset arbejder vi med en virksomhedscase, og gennem mange praktiske opgaver præsenteres du for emner fra dagligdagen på EUD/EUX Business.
Du arbejder i en gruppe, hvor I skal lave jeres egen butik/virksomhed, hvor I blandt andet kommer til at arbejde med:
- Hvad skal virksomheden være kendt for?
- Indretning af butikken
- Fremstilling af reklamer til et event i butikken
- Hvordan man skaber tilfredse medarbejdere?
- Budgetter og salgspriser
- Internationalt forretningsmøde
For hver opgave får din gruppe point. Den gruppe, som opnår flest point, har vundet virksomhedscasen.
Vi vil gerne vise dig, hvordan uddannelsen er et mix mellem praktiske opgaver og en boglig uddannelse uanset om du vælger en erhvervsuddannelse eller en EUX.
Tilmelding til introkursus foregår via din UU-vejleder.
Praktisk information:
| Adresse | Business UCH – Indgang E, Døesvej 76, Holstebro |
| Mødetid | Til og med uge 11: kl. 8.15 – 13.50 Uge 12 og 13: kl. 9.00 – 13.50 |
| Transport | Bus nr. 296 eller 298 – se mere på www.midttrafik.dk |
| Sygdom |
I tilfælde af sygdom skal du give besked til både din egen skole og til UCH på telefon 99 12 22 30 senest mellem kl. 7.45 – 8.00. |
| Kantine | Du kan spise din medbragte mad i kantinen eller købe mad i vores kantine |
Computer Du skal medbringe bærbar PC.