Gå til hovedindhold
Kok flamberer mad i rødvin

Ny mesterlære

den praktiske vej til en uddannelse

Mindre skole

Mere uddannelse

Tag springet og vælg ‘Ny Mesterlære’ – en uddannelse, der åbner døren til spændende karrieremuligheder, autentisk læring og en stærk forbindelse til branchen – og spring over de første 20 ugers skoleforløb.

“Jeg er sikret arbejde og får løn fra dag 1. Det er fedt at stå op om morgen og lave noget man godt kan li’, med mennesker man godt kan li’”

Form din egen fremtid

Uanset om du er ufaglært eller ønsker at skifte branche, er dette uddannelsesforløb din vej til en givende karriere. Lær direkte fra erfarne fagfolk og mestre, der guider dig på vejen til succes.

Gennem praktisk læring og samarbejde med mesterlærervirksomheder får du den relevante viden og et værdifuldt netværk. Med ‘Ny Mesterlære’ kan du udvikle dig personligt og fagligt og være klar til at tackle arbejdsmarkedets udfordringer. Grib chancen og skab din egen fremtid med ‘Ny Mesterlære’!

Når du tager en uddannelse som ‘Ny Mesterlære’ afhænger uddannelsens opbygning af, hvilke uddannelse du vælger. På nogle uddannelser skal du i den første tid på skole 2 dage i ugen, imens du er 3 dage på lærepladsen. På andre uddannelser er du på skole i mere koncentrerede perioder.

Fælles for ‘Ny Mesterlære’ er dog, at du starter på lærepladsen med at blive lært op inden for dit fag i stedet for at tage grundforløb 2 på skolen.

Efter det første års praktiske oplæring, vurderer skolen og mester, om du er klar til at starte på uddannelsens hovedforløb.

For at komme i gang med ny mesterlære skal du have fundet en læreplads.

Du skal lave en skriftlig uddannelsesaftale med en virksomhed eller mester om at komme i ‘ny mesterlære’.

Du kan kontakte vores studievejledere eller virksomhedsservice, hvis du vil høre mere om det lærepladsopsøgende arbejde og uddannelsesaftaler.

UDDANNELSER MED ‘NY MESTERLÆRE’

Studievejleder smiler til elev

Brug for vejledning?

Er du i tvivl om dine muligheder eller hvor meget merit, du kan få? Vores studievejledere er klar til at hjælpe dig med alle dine spørgsmål.

Og det bedste: de kontakter dig, når du ønsker det.

Kok anretter tallerken
Find dit interesseområde

Få et overblik over alle dine muligheder for uddannelse på UCH eller tilmeld dig allerede nu.

Næste opstart er januar 2023!