Gå til hovedindhold

Viden om læringsmål

Lageroperatør

Elever på lageroperatøruddannelsen har mulighed for at vælge flere specialer: lager- og transportoperatør, lager- og logistikoperatør samt lager- og terminaldisponent.

Denne side indebærer læringsmål for alle specialer.

På UCH er uddannelsesforløbet på lageroperatøruddannelsen struktureret på følgende måde:

Uddannelsesforløb
Varighed: 3,5 år

Grundforløb 1, 20 uger

Grundforløb 2, 20 uger

Oplæring i virksomhed

Hovedforløb 1, 7 uger

Oplæring i virksomhed

Hovedforløb 2, 5 uger

Oplæring i virksomhed

Hovedforløb 3, 6 uger

Oplæring i virksomhed

Hovedforløb 4, 7 uger

Grundforløb 1 og 2

Oplæring i virksomhed

Hovedforløb

Grundforløb 1

Grundforløb 1 er for elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. På grundforløbet introduceres eleverne til alle uddannelserne, som ligger inden for lager, transport og personvognsmekaniker.

Læs mere om grundforløb 1.

Grundforløb 2

Grundforløb 2 er for elever, der har valgt uddannelsesretning. Har man en læreplads, er det muligt at starte direkte på grundforløb 2, ligesom det er her man starter, hvis det er mere end 2 år siden, man afsluttede grundskolen.

På grundforløb 2 fylder de faglige kompetencer mere i undervisningen.

På skolen modtager eleverne undervisning i:

  • Gaffeltruck (certifikat)
  • Varebil (certifikat)
  • Grundlæggende afhugning
  • Dansk
  • Naturfag
  • Logistik og logistikstyring, brancherettet
  • Brancheintro og typiske arbejdsfunktioner
  • Håndtering, stuvning og surring af gods
  • Førstehjælp/brand/ADR kapitel 1.3

Hovedforløb

For at starte på hovedforløbet, er der krav om et bestået grundforløb, eller at man har en mesterlæreraftale.

Er lærlingen over 25 år, bliver der tilrettelagt en individuel uddannelsesplan og hermed også et skræddersyet skoleforløb, hvor lærlingen ikke deltager i alle fag.

Hovedforløbet består af i alt 5 skoleophold, som har fordel på emnerne:

  • Grundlæggende lager
  • Øvet på lageret
  • Rutineret på lageret
  • Avanceret lagerstyring
  • Svendeprøve

I de mellemliggende perioder, hvor eleven er hos virksomheden, anbefales det, at man laver opgaver, der peger frem mod næste hovedforløb.

Læs mere om de faglige mål

Vi anbefaler at lærlingen arbejder med følgende opgaver, inden vedkommende starter på hovedforløb 1:

  • Introduktion til virksomheden
  • Kendskab til virksomhedens grundlæggende funktioner
  • Introduktion til virksomhedens IT-systemer (ERP)
  • Håndtering og pakning af paller
  • Hvis muligt: Lærlingen får rutinekørsel med varevogn u. 3500 kg.

Hovedforløb 1 har fokus på grundlæggende kompetencer inden for lagerarbejde.

På skoleperioden bliver eleven undervist i følgende:

  • Køreuddannelse, kat. B (tilrettelægges individuelt)
  • Engelsk F
  • Samfundsfag F
  • Praktisk lager og kundebetjening
  • IT-lagerstyring, introduktion

Vi anbefaler at lærlingen arbejder med følgende opgaver, inden vedkommende starter på hovedforløb 2:

  • Rutine i betjening og arbejde med gaffeltruck
  • Korrekt og hensigtsmæssig kundebetjening af interne og eksterne kunder
  • Rutine i at kontrollere varer, vareemballering
  • Indsigt i virksomhedens ekspeditions-, forsendelses- og distributionsfunktioner
  • Skal deltage i stabling, stuvning, af- og pålæsning af varer

Hovedforløb 2 har fokus på at blive mere øvet og fortrolig med arbejdsopgaverne på et lager.

På skoleperioden bliver eleven undervist i følgende:

  • Enhedslaster
  • IT-lagerstyring 1 grundlæggende funktioner
  • Logistik og samarbejde
  • Oplagring og forsendelse af farligt gods
  • Ergonomi, sundhed og arbejdsmiljø (del 1)

Vi anbefaler at lærlingen arbejder med følgende opgaver, inden vedkommende starter på hovedforløb 3:

  • Opbygge enhedslaster
  • Rutine i varesortering, gruppering og placering
  • Vareoptælling og vareregistrering
  • Rutine i vareekspedition og vareemballering
  • Eleven skal arbejde med IT-lagerstyring og evt. med håndtering, opbevaring og forsendelse af farligt gods

Hovedforløb 1 har fokus på forfine kompetencer inden for lagerarbejdet.

På skoleperioden bliver eleven undervist i følgende:

  • Engelsk F
  • Lagerøkonomi
  • IT-lagerstyring 2 – stregkoder og håndterminaler
  • Kvalitetsstyring og produktivitet, samt caseopgave i virksomheden om kvalitetsstyring
  • Ergonomi, sundhed og arbejdsmiljø
  • LEAN kortlægning af værdistrømme for operatører
  • Anvendelse af S5-modellen for operatører
  • Samarbejde i teams

Vi anbefaler at lærlingen arbejder med følgende opgaver, inden vedkommende starter på hovedforløb 4:

  • Aktiv deltagelse i forandringsprocesser ud fra virksomhedens fastlagte målsætninger og handlingsplaner
  • Rutine i arbejdet med IT-lagerstyring
  • Rutine i kvalitetsstyring og eller processtyring

Lærlingen beskæftiges såvidt muligt i cirka 10 dage i virksomhedens administrationsafdeling, hvor nedenstående opgaver kan indgå:

  • Arbejde administrativt med ordrer, ekspedition, ordrebehandling, forsendelse og distribution
  • Planlægningsopgaver
  • Indblik og forståelse for virksomhedens samlede logistik
  • Arbejde med nøgletal, lageromkostninger, etc.

Hovedforløb 1 har fokus på avancerede kompetencer inden for lagerarbejde.

På skoleperioden bliver eleven undervist i følgende:

  • Innovation og forandringsprocesser
  • Logistik, organisation og økonomistyring
  • Virksomhedsprojekt i virksomheden, værdikæde og optimering
  • Lastsikring og stuvning af gods
  • Oprettelse af database til jobbrug
  • Konflikthåndtering

Vi anbefaler at lærlingen arbejder med følgende opgaver, inden vedkommende starter på hovedforløb 5:

  • Projektgruppedeltagelse: selvstændige arbejdsopgaver ud fra uddannelsens krav om ansvarsbevidsthed, kvalitetssans, initiativ og kreativitet

Hovedforløb 5 har fokus på at udføre og bestå svendeprøven.

På skoleperioden bliver eleven undervist i følgende:

  • Samfundsfag E
  • Internationale forhold (studietur til et EU-land)
  • Information- og kommunikationteknologi
  • Svendeprøve forberedelse
  • Teoretisk svendeprøve
  • Praktisk svendeprøve
  • Afslutning og fejring af nye svende