Gå til hovedindhold
Mekanikere kigger på computer

Personvognstekniker, chauffør og lager

Grundforløb 1 – EUD | EUX

Til der, der gerne vil være personvognstekniker, chauffør eller lageroperatør.

Du får kendskab til værkstedets indretning, lærer om korrekte arbejdsstillinger, sikkerhed og miljøkrav. I alle projekterne, vil der være fokus på bæredygtighed, herunder ressourcehåndtering og genanvendelse af materialer.

Du vil på grundforløbet også få mulighed for at afprøve andre fag på kompakte forløb, der peger mod uddannelser som f.eks. elektriker, smed, industritekniker og andre håndværksuddannelser.

 

 

Grøn GF1

På Grundforløb 1 (GF1) på Personvognstekniker, Chauffør og Lager arbejder vi med grøn omstilling gennem spændende og praksisnære projekter.

Som elev på personvognsteknikerlinjen deltager du i projektet “Huggerbiler – Rethink, Reduce, Reuse & Recycle”. Her lærer du om genbrug, materialer og cirkulær økonomi, samtidig med at du får indsigt i, hvor meget af en bil der kan genanvendes.

Gennem projektet arbejder du med forskellige værktøjer, komponentbeskrivelser og faglig dokumentation. Du opbygger en grundlæggende forståelse for, hvordan en personbil er konstrueret, og hvordan den adskilles korrekt. Her får du virkelig mulighed for at arbejde med biler og få hænderne i mekanikken.

Projekter

Her kan du se på nogle af de projekter, du skal igennem:

I løbet af grundforløbet besøger vi flere virksomheder inden for auto-, lager- og transportbranchen. Besøgene giver dig et indblik i hverdagen på arbejdspladserne og hjælper dig med at blive klogere på dit fremtidige uddannelsesvalg.

I pladeværkstedet arbejder du med forskellige praktiske opgaver, der giver dig et bredt kompetencesæt og en forståelse for flere sider af branchen.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Svejsning
  • Gevindskæreteknik
  • Karrosseriopgaver
  • Måleteknik
  • Maskinkørekort
  • Paragraf 17-bevis

På transport- og logistikområdet får du mulighed for at prøve forskellige arbejdsopgaver inden for både chauffør- og lageruddannelsen.

Du kommer blandt andet til at få indsigt i:

  • Grundlæggende lagerarbejde
  • Kørsel med truck og stabler
  • Kørsel med lastbil på skolens øvelsesområde
  • Arbejde med kran

På GF1 lærer du ikke kun i klasselokalet. Du lærer gennem praktiske opgaver, projekter og samarbejde med dine klassekammerater. Forløbet giver dig mulighed for at prøve flere fagområder af, så du bliver bedre rustet til at vælge den uddannelse, der passer bedst til dig.

Lagerelever

Fag og praktik

Der vil på forløbet også være mulighed for at komme i praktik i én eller flere virksomheder.

På grundforløb 1 møder du fagene:

  • Erhvervsintroduktion
  • Dansk E/C
  • Arbejdspladskultur
  • Praktikpladssøgning
  • Samfund og sundhed
  • Arbejdsplanlægning og samarbejde
  • Faglig dokumentation
  • Faglig kommunikation
  • Innovation
  • Metodelære
  • Valgfag.

Alle fag består af såvel teori som praksis.

Der afholdes eksamen i enten Dansk og de øvrige fag vurderes bestået/ikke bestået.

Alle fag både teori og praksis er integreret og støtter hinanden i projektet, der er inddelt i forskellige temaer.

Når du har gennemført Grundforløb 1, fortsætter du på Grundforløb 2 inden for den uddannelse du vælger.

Har du spørgsmål?

Lone Egeberg

Afdelingsleder, stud.vejl. & SPS

Personvognstekniker


Tlf: 99 122 437

Mail: LEG@ucholstebro.dk

Jens Kjøldhede

Uddannelseskonsulent

Chauffør og lager


Tlf: 99 122 507

Mail: JEK@ucholstebro.dk

Ali Taleb

Ali Mohammad Taleb

Uddannelseskonsulent

Personvognstekniker


Tlf: 99 122 238

Mail: ALI@ucholstebro.dk

Generel info

Mangler du sparring eller rådgivning i forhold til dit valg af en erhvervsuddannelse og vejen derhen?

Vores studievejledere sidder klar til at hjælpe dig på vej mod at vælge en uddannelse, der interesserer dig.

Du kan også booke et besøg, hvor du vil få muligheden for at blive vist rundt på skolen og møde nogle af vores lærere og elever.

Gå til studievejledning

Du kan på lærepladsen.dk se hvilke virksomheder, der søger en lærling eller elev.

På en række af uddannelser på UCH er der lærepladsgaranti, så du er sikret et kunne få en læreplads under din uddannelse.

læs mere om lærepladsgaranti

Når du er fyldt 18 år, kan du få SU – både stipendium og lån. Du skal søge i det kvartal, hvor du fylder 18 år og får støtten fra starten af det nye kvartal.

Læs mere om SU på su.dk – her kan du også få oplysninger om hvad du eventuelt må tjene ved siden af SU.

Når du får en uddannelsesaftale med en læreplads, så overgår du til lærlingeløn.
Læs mere om lærlingeløn.

I forbindelse med din start på Uddannelsescenter Holstebro, har du mulighed for at søge om befordringstilskud til den daglige transport med kollektiv trafik mellem hjem og skole.

Du kan finde yderligere oplysninger om transportgodtgørelse på ungdomskort.dk.

På Uddannelsescenter Holstebro kan du søge om Specialpædagogisk støtte under hele uddannelsen – også hvis du er i praktik i en virksomhed.

Specialpædagogisk støtte (SPS) er en støtteordning, der skal sikre, at du som elev med en fysisk eller psykisk udfordring kan gennemføre en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse på lige fod med andre.

Du kan søge støtte, hvis du har udfordringer som fx:

  • Læse-/skrivevanskeligheder
  • Bevægevanskeligheder
  • Er blind eller svagsynet
  • Er døv eller hørehæmmet
  • Psykiske funktionsnedsættelser og udviklingsforstyrrelser

Læs mere om specialpædagogisk støtte

UCH tilrettelægger EUD og EUX-uddannelserne ud fra gældende lovgivning og regler for lov om gennemsigtighed og åbenhed om uddannelser.

Læs mere om regler, strategier og planer her.