Gå til hovedindhold

Viden om læringsmål

Digital handel

Uddannelsen i digital handel kan tages som et speciale i både detail (B2C) og handel (B2B). 

På Business på UCH tilbyder vi hovedforløbet detail, og vi er en aktivsamarbejdspartner for både elever og virksomheder. 

Virksomeder, der har salg gennem en webshop og sociale medier, kan have stor fordel af en elev, som har særlig fokus på digital markedsføring, kundeservice og udvikling af online salg. 

Eleverne på uddannelsen har interesse for at arbejde med salg gennem digitale værktøjer og medier i en kombination af teori og praksis. 

Grundforløbet på skolen giver bred grundlæggende viden, og på hovedforløbet bliver man specialiseret i det område, den enkelte virksomhed arbejder med. 

Efter endt skoleforløb indberetter skolen til ATP, at der skal udbetales refusion til virksomheden, og virksomheden vil modtage info om udbetalingen i e-Boks. 

Hvis eleven er berettiget til at modtage befordring, er det også skolen, der beregner, hvor meget der kan udbetales. 

Beregningen foretages efter billigste offentlige transportmiddel. Beløbet udbetales til virksomheden, som så afregner med eleven. Eleven er berettiget til befordring, hvis den samlede længde er mere end 20 km pr. dag. 

Ja, en del af arbejdstiden må godt bruges i den fysiske butik. Hovedparten af arbejdstidens skal blot bruges på online salg. 

Virksomheder med salg gennem digitale platforme kan ansætte en elev. Virksomheden skal godkendes til at ansætte elever. Kontakt UCH om dette. 

Ja. For voksenelever bliver der lavet en realkompetencevurdering inden opstart på uddannelsen. Kontakt UCH for mere information. 

Der er er ingen krav om formelle kompetencer hos medarbejderne i virksomheden, men det er en god ide med nogen, der har erfaring med online salg. Det er også en mulighed at lave samarbejde med f.eks. et kommunikationsbureau om elevens uddannelse. Desuden skal der udpeges en elevansvarlig i virksomheden.

Uddannelsesforløb – EUD
Varighed: 3 år

Grundforløb 1, 20 uger

Grundforløb 2, 20 uger

Oplæring i virksomhed.

Hovedforløb 1,

Oplæring i virksomhed,

Hovedforløb 2,

Oplæring i virksomhed,

Hovedforløb 3,

Oplæring i virksomhed,

Hovedforløb 4,

Oplæring i virksomhed,

Hovedforløb 5,

Grundforløb 1 og 2

Oplæring i virksomhed

Hovedforløb

Uddannelsesforløb – EUX
Varighed: 4 år

Grundforløb 1

Grundforløb 2

EUX Studieåret

Hovedforløb 1

Oplæring i virksomhed

Hovedforløb 2

Oplæring i virksomhed

Hovedforløb 3

Oplæring i virksomhed

Hovedforløb 4

Oplæring i virksomhed

Hovedforløb 5

Grundforløb

EUX Studieåret

I virksomheden

Skoleophold

Grundforløb 1

Grundforløb 1 er for elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. På grundforløbet introduceres eleverne til alle uddannelser, som ligger inden for Business.

Det kan enten være detail, handel og kontor. Specialet i digital handel kan tages på både detail og handel. Grunforløb 1 et delt op mellem EUD og EUX.

Læs mere om EUD grundforløb 1.

Læs mere om EUX grundforløb 1.

Grundforløb 2

Grundforløb 2 er for elever, der har valgt uddannelsesretning. Har man en læreplads, er det muligt at starte direkte på grundforløb 2, ligesom det er her man starter, hvis det er mere end 2 år siden, man afsluttede grundskolen.

Hovedforløb

For at starte på hovedforløbet, er der krav om et bestået grundforløb 2 indenfor gastronomi, eller at man har en mesterlæreraftale.

På hovedforløbet foregår oplæringen primært i virksomheden. Praktikken varer om udgangspunkt 2 år. I de 2 år er der 10 ugers skoleophold + 1 uge til den afsluttende fagprøve.

For hvert skoleophold arbejdes der med opfyldelse af forskellige faglige mål angivet af Industriens uddannelse.

Læs mere om de faglige mål

I løbet af praktikperioderne forventes det, at eleverne arbejder med emner i henhold til lærepladserklæringen.

Fag på hovedforløbene

Varighed: 1 uge 

  • Formålet er at udvikle en gnidningsfri oplevelse for kunden, der sikrer, at hvert kontaktpunkt leder videre til et andet kontaktpunkt og tættere på et salg – samt bidrager positivt til den samlede kunderejse.
  • Eleven skal kunne forstå og anvende customer journeys som et essentielt værktøj til at optimere den enkelte kundes oplevelse og købsproces for derigennem at øge virksomhedens salg.
  • Eleven har kendskab til begrebet customer journey.
  • Eleven kan segmentere målgrupper.
  • Eleven kan analysere forskellige målgruppers adfærd og foretrukne informationskanaler, og kan anvende dette til at målrette initiativer i relevante salgskanaler.
  • Eleven har kendskab til, hvordan købsadfærden kan påvirkes ud fra forskellige parametre, herunder kundens aktuelle situation, omgivelser og ressourcer samt produktets karakter.
  • Eleven kan vurdere, hvordan funktioner på virksomhedens digitale platform kan påvirke kunden.
  • Eleven har kendskab til relevante dataanalyseprogrammer med henblik på optimering af kunderejsen.
  • Eleven kan vurdere hvilke tiltag, der skaber øget kundeloyalitet ved digital handel.
  • Eleven kan analysere, prioritere og optimere, hvordan virksomheden kan påvirke kundens digitale og analoge kontaktpunkter før, under og efter et salg.
  • Eleven har kendskab til kundens rettigheder i forbindelse med indsamling, anvendelse og opbevaring af data.
  • Eleven har kendskab til digitale trends og tendenser inden for købsadfærd.

Varighed: 1 uge

  • Formålet er, at eleven gennem faget får en introduktion til hvilke opgaver, der skal løses i dagligdagen i virksomheden. Eksempelvis ved at kende til principper for vareoprettelse og vedligeholdelse af produktinformation. Gennem kendskab til testmuligheder, markedsføringsplan og aftersale kan eleven skabe sig et helhedsbillede af virksomhedens aktiviteter, og tænke det ind i det daglige arbejde. Eleven klædes desuden på til at kunne varetage ordrebehandling, kundehenvendelser, reklamationer og returprocesser, og svare professionelt og i kontekst til kundens historik.
  • Eleven kan identificere forskellige digitale salgskanalers funktion.
  • Eleven har kendskab til processen ved oprettelse og opdatering af produkter på virksomhedens digitale platform, bl.a. ved brug af PIM (Product Information Management) og med henblik på søgemaskineoptimering.
  • Eleven har kendskab til retningslinjer og best practise for kommerciel drift af e-handelsløsning og dertil hørende kundeservice.
  • Eleven har kendskab til forskellige testmuligheder i forhold til konverteringsoptimering.
  • Eleven har kendskab til betydningen af at kunne kommunikere professionelt på digitale platforme.
  • Eleven kan vurdere håndteringen af forsendelse af ordrer, returneringer og kundeklager med henblik på optimering af salg og kundeservice.
  • Eleven kan vurdere hvilke elementer fra en markedsføringsplan, der har betydning for den daglige drift og kundeservice. Eleven kan differentiere kundeservice ud fra kundeprofiler ved opslag i f.eks. CRM-system eller salgsdatabaser.
  • Eleven kan vurdere lagerstatus med henblik på disponering.
  • Eleven har kendskab til metoder til digitalt aftersale.
  • Eleven kan anvende metoder til sammensætning af sortiment.
  • Eleven kan anvende og formidle relevant jura om kundens rettigheder og sikkerhed i forbindelse med e-handel – herunder fortrydelses- og reklamationsret samt salgs-, leverings- og betalingsbetingelser.
  • Eleven har kendskab til digitale trends inden for drift og kundeservice.
  • Eleven kan skelne mellem forskellige former for svindtyper, -kilder og tab og kan heraf udlede mulige præventive indsatser.

Varighed: 1 uge 

  • Formålet er, at eleven opnår grundlæggende færdigheder i arbejdet med data og dataanalyser. Det gælder identificering af datakilder, indsamling og behandling af data samt omsætte data til praktisk anvendelse ved hjælp af relevante datahåndteringssystemer og visualisering.
  • Eleven vil efterfølgende kunne trække, opstille og håndtere standardrapporteringer på e-commerce driftsopgaver.
  • Eleven har kendskab til, hvordan man opsætter og aflæser KPI’er.
  • Eleven kan indhente og sortere i data fx om kunder, lager, sortiment, leverandører og priser.
  • Eleven har kendskab til metoder til at vurdere datakvalitet.
  • Eleven kan anvende værktøjer til søgemaskineoptimering.
  • Eleven kan analysere relevante informationer i dataanalyseværktøjer.
  • Eleven kan visualisere og formidle resultater af dataanalyse.
  • Eleven kan vurdere håndtering af personfølsom data.
  • Eleven har kendskab til metoder til optimering af konvertering og kundeservice på baggrund af dataanalyser.
  • Eleven har kendskab til trends inden for anvendelse af data i digital handel.

Varighed: 1 uge 

  • Formålet er, at eleven stifter bekendtskab med de grundlæggende termer, trends, strukturer og barrierer for digital handel. Dette modul bygges op som et fundament for hele uddannelsen og giver eleven den grundlæggende forståelse for e-handel samt strukturer og processer i en e-handelsvirksomhed.
  • Eleven har kendskab til forskellige forretningsmodeller.
  • Eleven kan vurdere fordele og ulemper ved forskellige digitale forretningsmodeller.
  • Eleven har kendskab til principperne for e-handelsløsninger i forhold til virksomhedens mål.
  • Eleven har kendskab til samspillet mellem teknologi, funktionalitet og design i forhold til virksomhedens digitale salgsplatform.
  • Eleven har kendskab til hvordan en søgemaskine grundlæggende fungerer i forhold til positioneringen af søgeresultater.
  • Eleven har kendskab til afsætningsmuligheder inden for salg i forhold til forskellige kundegrupper og konkurrenter, herunder vægtning af pris, kvalitet og serviceydelser.
  • Eleven kan vurdere den grundlæggende købsadfærd på henholdsvis B2B- og B2C -markedet i både fysiske og digitale forretninger.
  • Eleven har kendskab til omverdenens påvirkning af virksomhedens digitale forretningsmodel og indtjeningspotentiale.
  • Eleven kan vurdere vigtigheden af forskellige typer af kundeservices i virksomhedens digitale forretningsmodel.
  • Eleven har kendskab til gældende love og regler for samhandel.
  • Eleven har kendskab til kundens rettigheder og sikkerhed i forbindelse med e-handel – herunder fortrydelses- og reklamationsret samt salgs-, leverings- og betalingsbetingelser.
  • Eleven kan orientere sig i nye internationale digitale trends inden for e-handel, som kan have betydning for virksomhedens digitale forretningsmodel.

Varighed: 1 uge 

  • Formålet er at klæde eleven på til at få kendskab til og forstå markedsføring på forskellige niveauer.

  • Eleven opnår kendskab til metoder til digital markedsføring, og kan relatere markedsføringen til det daglige arbejde .
  • Eleven kan medvirke til at oprette kampagner på sociale medier og bruge loyalitets-programmer aktivt i markedsføringen. Eleven har kendskab til markedsføringsfunktionens rolle i forhold til virksomhedens digitale forretningsmodel.
  • Eleven har kendskab til markedsføringsfunktionens rolle i forhold til virksomhedens digitale forretningsmodel.
  • Eleven har kendskab til forskellige metoder og værktøjer inden for digital markedsføring herunder datadrevet markedsføring, value proposition og marketing automation.
  • Eleven har kendskab til content marketing og kan analysere indhold i forhold til anvendt medie.
  • Eleven kan vurdere virksomhedens placering i søgemaskiner og stille forslag til indsatsområder til virksomhedens søgemaskineoptimering.
  • Eleven har kendskab til metoder og værktøjer til at planlægge digital markedsføring på forskellige sociale medier.
  • Eleven har kendskab til forskellige kampagner og kan bidrage til udvikling af online koncepter.
  • Eleven har kendskab til loyalitetsprogrammer til brug i digital markedsføring.
  • Eleven har kendskab til relevant jura og best practice og kan vurdere konsekvenserne for virksomhedens digitale markedsføring.
  • Eleven har kendskab til trends og tendenser i digital markedsføring.

Varighed: 1 uge 

  • Formålet er, at eleven opnår forståelse for, at den grundlæggende forskel ligger i anvendelsen af data på tværs af kanaler – både fysiske og digitale. Kundens adfærd er ikke længere lineær og eleven kender til at indsamle data og anvende dette til senere interaktioner på tværs af kanaler. Eleven er blevet inspireret til at tænke på tværs i virksomheden og forstår vigtigheden af få kunden placeret i centrum.
  • Eleven har kendskab til og forståelse for begrebet omnichannel.
  • Eleven kan vurdere fordele og ulemper ved forskellige afsætningskanaler – digitale som fysiske – med udgangspunkt i kundeoplevelsen.
  • Eleven kan anvende viden om de enkelte kanalers betydning og effekt på hinanden med henblik på optimering af kundeoplevelsen.
  • Eleven har kendskab til og forståelse for hvordan der arbejdes professionelt med datagenerering og -distribution i omnichannel for at forbedre kundens oplevelse.
  • Eleven kan ud fra dataanalyser om kundeadfærden i fysiske og digitale afsætningskanaler udarbejde og vurdere kundesegmenter.
  • Eleven har kendskab til effektmåling af omnichannel-strategier og opfølgning på igangsatte tiltag.
  • Eleven kan vurdere og optimere kanaler og kontaktpunkter med henblik på at eksekvere og forbedre virksomhedens omnichannel-strategi.
  • Eleven har kendskab til lovgivning omkring anvendelse af persondata, cookies og permissions.
  • Eleven har kendskab til trends indenfor omnichannel.

Varighed: 2 uger 

  • Dette to ugers fag bygger oven på de grundsten, der blev lagt i Digital Markedsføring 1. Eleven kan medvirke til at opstille og udføre kampagner på tværs af digitale platforme, og efterfølgende analysere og vurdere resultatet, og komme med fagligt begrundede forslag til forbedringer til næste kampagne.
  • Eleven kan anvende forskellige sociale medier som salgskanaler.
  • Eleven kan udvikle indhold til forskellige sociale medier.
  • Eleven kan udføre grundlæggende søgemaskineoptimering.
  • Eleven har kendskab til hvorledes der opstilles mål for virksomhedens digitale markedsføring og digitale kampagner i samspil med virksomhedens øvrige markedsføring.
  • Eleven har kendskab til salgspotentialet ved forskellige annonce- og reklamekampagner i digitale medier.
  • Eleven har kendskab til forskellige annonce- og reklamekampagner i forskellige digitale medier.
  • Eleven kan foretage monitorering, og udarbejde effektmålinger af den digitale markedsføring.
  • Eleven kan arbejde med brugertest og brugervenlighed til optimering af salgsindsatsen i forhold til digitale markedsføringsindsatser.
  • Eleven har kendskab til indholdet af virksomhedens markedsføringen, og har kendskab til hvorledes markedsføringen præsenteres på tværs af platforme i forhold til brugerens oplevelse med henblik på salgsoptimering.
  • Eleven har kendskab til øget kundefastholdelse og salgsoptimering med målrettede re- marketingkampagner.
  • Eleven har kendskab til markedsanalyser, og på baggrund heraf kan eleven medvirke til at udarbejde en begrundet plan for digitale markedsføringsindsatser.
  • Eleven kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til såvel fagfæller som ikke-fagfæller.

Varighed: 1 uge 

  • Eleven kender baggrunden for, at samme emne kan præsenteres forskelligt afhængigt af målgruppe og mål med præsentationen.

  • Eleven kan præsentere og instruere på baggrund af et selvvalgt emne.
  • Eleven kan vurdere egne præstationer og eventuelt forbedre disse for at kunne gennemføre præsentation og instruktion.
  • Eleven kan vurdere og vælge den kommunikationsstil og -form der passer til målgruppen i en given situation.
  • Eleven behersker forskellige metoder og digitale værktøjer til brug for udarbejdelse af oplæg til præsentation og instruktion.
  • Eleven kan behersker forskellige gennemførelsesteknikker og kan anvende visualiseringsværktøjer – digitale og analoge – til præsentation.

Varighed: 1 uge 

  • Formålet er, at eleven stifter bekendtskab med forskellige typer af lagermuligheder og hvilken konsekvens det har for e- handel. Eleven kan udarbejde forskellige typer af rapportering på lagerhistorik og indgå i dialog med partnere omkring varelageret. Eleven kender til forskellige udbydere af logistik og forsendelsesopgaver og kan opstille sammenlignelige tabeller med priser og service.
  • Eleven har kendskab til grundlæggende lagertyper og logistikløsninger, der er relevante for digital handel.
  • Eleven har kendskab til logistikløsninger og kan relatere disse til en virksomheds strategiske mål.
  • Eleven kan vurdere konsekvenser ved anvendelse af forskellige typer logistikydelser og udbydere af logistik.
  • Eleven kan analysere og vurdere, hvordan logistik kan anvendes som konkurrenceparameter.
  • Eleven kender til de grundlæggende principper for lagerstyring, og hvordan fysiske og digitale systemer kan understøtte og eksekvere en virksomheds lagerstyring.
  • Eleven kan anvende metoder til kvalitetssikring af virksomhedens logistikydelser, ved f.eks. returprocedurer, serviceaftaler og interne logistikopgaver.
  • Eleven kan anvende metoder til afdækning og styring af logistikomkostninger samt analysere disses indflydelse på virksomhedens nøgletal.
  • Eleven har kendskab til begrebet Supply Chain Management.
  • Eleven har kendskab til relevant jura, der har betydning for en virksomheds logistiske ydelser.
  • Eleven har kendskab til trends og tendenser inden for logistik, der påvirker digital handel.

Mette Lund Timmermann

Uddannelseskonsulent, uddannelses- og erhvervsvejleder

Business


Tlf: 99 122 587

Mail: mt@ucholstebro.dk

Laila Leander Poulsgaard

Uddannelseskonsulent

Business


Tlf: 99 122 486

Mail: LP@ucholstebro.dk