Boomerang 2023 opstart
I dag startede Boomerang 2023 – et projekt for 2. årgang fra HTX og 3. årgang fra HHX, hvor de sammen skal løse forskellige virkelighedsnære cases. Det er et arrangement, der sørger for at eleverne får lov til at gå fra teori til praksis, komme tæt på det lokale erhvervsliv og samarbejde på tværs af uddannelser.
Fem forskellige lokale virksomheder besøgte UCH og fremlagde deres aktuelle problemstillinger, som eleverne fremadrettet kunne arbejde med. Overskrifterne for de forskellige cases var:
- Actona Group: Det bæredygtige modulsystem
- Kaj Bech: Ergonomiske arbejdsredskaber
- AP Services: Udstyr til livreddende førstehjælp
- Holstebro Udvikling: Nytænkning af Sygehusgrunden
- B&O: Fremtidens Audio/Video tilbehør
Til december afholdes der semifinale, hvor der udvælges et hold for hver af de fem virksomheder, og i januar skal alle elever samles hos Nupark, hvor den endelige finale afholdes. Det er altid en spændende og indsigtsfuld dag, hvor 1., 2. og 3. pladsen får præmier for deres flotte indsats.