Praksisfaglig undervisning
Håndværk og design
-
7. klasse
I 7. klasse skal du ind i metalværkstedet på UCH Teknologi og prøve kræfter med rigtigt værktøj. Her kan du fx lave en lampe eller en metalbil – og ja, du får lov til at tage dit eget produkt med hjem. Hvor sejt er det lige?
-
8. klasse
I 8. klasse handler det om at gå fra idé → tegning → produkt.
Du får lov til at være den, der får idéen, tegner den op og bygger den til sidst. Hele forløbet foregår på HTX, hvor du kan lege designer og opfinder på samme tid.
Billedkunst
-
7. klasse
I 7. kl. kommer du med ud i malerværkstedet, hvor du arbejder med malerfaget og lærer om farver. Du bliver bedt om at medbringe et motiv, som så skal overføres til pladearbejde, hvor der kræves præcision, tålmodighed og kendskab til værktøjer og materialer.
-
8. klasse
I 8. klasse skal du være kreativ. Vi inddrager digitale medier til at fremstille kunstplakater, mens du arbejder med det digitale udtryk med fokus på digitale designparametre. Slutproduktet er en kunstplakat, som printes ud i god kvalitet. Du kan anvende digitale værktøjer som f.eks. Photoshop, InDesign eller Canva.
Madkundskab
-
7. klasse
Kom med på arbejde i bageriet, køkkenet og laboratoriet! Vi skal arbejde med teksturer og smage ud fra forarbejdning af råvarer til færdige retter, som blandt andet er tomatsuppe og chips. Herefter laves fedtbestemmelse ved kemisk analyse.
-
8. klasse
I 8. kl. er emnet fermentering, hvor vi arbejder med pølsemageri samt laver vores egen bæredygtige og veganske pizza. Tilbage i det kemiske laboratorium bestemmes proteinindholdet.