Gå til hovedindhold
elever spiller kortspil

UCH Kollegiet

Fakta og praktiske oplysninger

Ankomst – indkvartering
Indkvartering foregår ved, at du melder dig på kollegie-kontoret på det tidspunkt, der står på din indkaldelse. Her vil du blive vist til rette på kollegiet, og de faciliteter vi har i huset. Hvis du er forhindret i at møde til den aftalte tid, så kontakt venligst kollegiet.

Normalt er indkvartering fra kl. 19:00 til kl. 21:00 aftenen inden din første undervisningsdag.

Adressen er: Nørre Boulevard 21, 7500 Holstebro

Det er vigtigt at kontrollere værelset for fejl og mangler, som skal meddeles til assistenten.

Afrejse
Den dag du skal rejse, skal du være klar til at forlade værelset om morgenen kl. 7.00. Værelset skal være opryddet og gjort rent.
Nøgler og brik afleveres, når værelset er blevet tjekket.

Befordring
Når du er berettiget til at bo på kollegiet og ikke har en uddannelsesaftale, er du også berettiget til at kunne søge befordringsgodtgørelse i forbindelse med transport til weekend mellem bopæl og kollegiet. Du er forpligtet til at undersøge og benytte det billigste offentlige transportmiddel. Al befordringsgodtgørelse der refunderes skal dokumenteres (husk kvittering).

Du skal søge din befordring digitalt via www.sdbf.dk, hvor du også skal vedhæfte dokumentation for dine udgifter. Vi har lavet en quickguide til dig – find den her

Du skal selv medbringe

  • Dyne, pude, lagen, dyne- og pudebetræk og håndklæder (kan lejes)
  • Sygesikringsbevis

Du kan leje

  • Sengelinned for kr. 100,- pr. 2 uger
  • 2 håndklæder for kr. 25,- pr. uge
  • Dyne for kr. 100,- pr. skoleophold
  • Pude for kr. 50,- pr. skoleophold

Ferie/helligdage
Kolletgiet har lukket i de normale ferier og på helligdage, hvor der ikke er undervisning. Det er dog muligt at blive boende, hvis du har adresse på Grønland eller Færøerne.

Forsikring 
Det er meget vigtigt, at du selv har en heltidsulykkesforsikring. Skolen har ikke nogen forsikring af denne art, der dækker elever. Det gælder også, når du deltager i skolens fritidsaktiviteter. Enhver deltagelse i skolens aktiviteter er under eget ansvar.

Fritid
Alt efter årstiden arrangerer vi grillaftener, fodboldturneringer, bowling, bomberball osv. Dyrker du sport, så er der mange gode muligheder i Holstebro. Hos kollegieassistenten kan du købe et aktivitetskort – kr. 50 for en 5-ugers periode, kr. 100 for 10 uger, kr. 200 for 20 uger Er du her i 40 uger koster det kr. 300.

Kortet giver dig adgang til en lang række fritidsaktiviteter:

  • Airhockey
  • Boksetræning med sandsæk m.m.
  • Bordfodbold
  • Bordtennis (bolde koster kr. 5)
  • Brætspil
  • Fitness
  • Fodbold
  • MTB-cykler
  • Multibane
  • Playstation

Hoveddørene
Hoveddørene er låst automatisk mellem kl. 23.00 og 6.00, og kan kun åbnes med den udleverede brik. I weekenden er hoveddørene låst fra fredag kl. 15.30 til søndag kl. 15.00., og det kræver en weekendbrik for at komme ind på kollegiet.

Mentorordning 
På kollegiet er der tilknyttet en mentor, som kan træffes dagligt efter behov. Dog efter forudgående aftale.

Mødepligt
Det er dit ansvar, at du møder til tiden til undervisning.

Hvis du gentagne gange kommer for sent til undervisningen, vil du blive indkaldt til samtale, og der bliver udarbejdet en plan for, hvordan du fremover kan møde til tiden.

Nøgler og brik
Ved ankomst får du udleveret nøgler/brik. Mister du dine nøgler/brik, er der et erstatningskrav. En ny nøgle koster kr. 500,-og en ny brik koster kr. 500,- og skal betales før en ny nøgle/brik kan udleveres.

Postudlevering 
Din post kan afhentes på kollegiets kontor i åbningstiden.

Rengøring 
Du skal selv gøre rent og holde orden på dit værelse. En gang i ugen vil der blive gjort rent på toilet og badeværelse.

Tilsyn
Der en kollegieassistent på tilsyn i eftermiddags-, aften- og nattetimerne. Assistenten er til rådighed for eleverne fra kl. 15:30 til kl. 23:00. Herefter går assistenten i seng, og kan kontaktes på vagtværelset eller på telefonen indtil næste morgen. Fra kl. 07:00 til kl. 07:30 er assistenten igen til rådighed for eleverne.

Fra kl. 07:30 til kl. 15:30 kan kollegielederen træffes på kontoret eller på telefonen.

Videoovervågning 
Kollegiet er videoovervåget på gangarealer og indgangsområder samt på P-pladsen. Overvågningen vil kun blive brugt, hvis der bliver lavet hærværk, brud på reglerne eller andre kriminelle handlinger.

Vask
Der er vaskemaskine og tørretumbler til rådighed.

Værelsesbytte
Bytning af værelser kan kun ske ved henvendelse til kollegielederen.

Weekendovernatning
Har du et særligt behov for at bo på kollegiet i weekenden, skal det aftales med kollegielederen senest tirsdag kl. 12.00. Du skal have en godkendt årsag for at blive boede i weekenden, og du skal selv sørge for din mad. Husk du må ikke have gæster i weekenden.

Får du en tilladelse til at blive boende i weekenden, skal du mødes med den vagthavende i spisesalen fredag kl. 11.30, hvor der aftales retningslinjer m.m. for weekenden.