Gå til hovedindhold
Slagterunderviser viser hvordan man skære kød

Gourmetslagter

EUD

Oplev en verden af lækre råvarer som Gourmetslagter!

Som Gourmetslagter vil du opleve en verden af lækre råvarer på nært hold. Du vil lære at håndtere forskellige slags kød og mestre teknikker til at forarbejde dem på utallige måder – fra skæring og røgning til salting og stegning. Din viden vil give dig mulighed for at rådgive kunder om de bedste tilberedningsmetoder, så de kan nyde et lækkert måltid derhjemme.

Hos UCH er vi engagerede i at fremme grønne værdier og bæredygtighed i vores fødevareuddannelser. Vi fokuserer på ansvarligt forbrug og produktion, hvordan vi kan undgå madspild og generelt tage ansvar for vores planet.

Med fokus på bæredygtighed vil vi hjælpe dig med at forstå, hvad det betyder for fremtidens fødevarer og give dig gode idéer til, hvordan du kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid, selvom du arbejder med kød!

Du kan både afslutte som gourmetslagteraspirant (trin 1) eller som gourmetslagter med forskellige specialer (trin 2).

Gourmetslagteraspirant (1): Du lærer om ernæring, kalkulation samt opskæring og tilberedning af kød.

Butik/delikatesse (2):
Gourmetslagteren med speciale i butik arbejder bl.a. med udskæring af forskellige kødtyper og kunderådgivning og service. Vejledning i måltidsløsninger, både til fester, hverdag og til ernæringsrigtige retter er også en vigtig del af gourmetslagterens arbejdsområde. I nogle forretninger laver man også mange forskellige pølsetyper og røgvarer.

Der lægges i uddannelsen vægt på alle aspekter, der er forbundet med at drive fx en slagterbutik. Det gælder med hensyn til overholdelse af love og regler, egenkontrol og hygiejne, økonomisk indsigt, men selvfølgelig også hvad angår fremstilling af den store variation af varer, som hører branchen til.

Arbejder med delikatesse udskæringer af kød fra forskellige dyr. Du bliver superdygtig til at tilberede kød og andre måltider, så de er lige til at komme på brødet eller i munden. Desuden lærer du også at præsentere maden på en indbydende og appetitvækkende måde, og vejlede kunderne om tilberedning af delikatesser. Desuden er mad ud af huset til store fester, take-away menuer og fast food og salat produktion også en naturlig del af opgaverne i delikatessespecialet.

Svine-/kreaturslagtning (2):
Du lærer at slagte og udskære det enkelte dyr samt at kvalitetsbedømme hele, slagtede dyr og udskårne stykker. En del af uddannelsen omhandler også dyrevelfærd, således man sikre at dyrene ikke lider overlast. Gourmetslagtere med speciale i slagtning er oftest ansat i private slagterier eller slagtehuse.

Pølsemageri/forædler (2):
Arbejdet som pølsemager består i at opskære kød fra svin, kalve og okser og andre dyr. Du fremstiller mange forskellige pølsetyper, fx grillpølser, medister og spegepølser. Du fremstiller også andre farsvarer som leverpostej og patéer samt pålægsvarer som røget filet, rullepølse og saltkød.

Der arbejdes med højteknologiske maskiner ofte med avanceret styring i produktionen, og får forståelse og viden omkring bl.a. fermentering og andre kemiske processer i fødevareforædling for at sikre den gode smag i produkterne.

I løbet af din tid på skolen vil du både få fagspecifikke fag samt fag, som du kender fra folkeskolen.

Grundforløb 1

  • Dansk E
  • Engelsk F
  • Samfundsfag C

Grundforløb 2: 

  • Matematik E
  • Kemi C
  • Fysik F

De fagspecifikke fag vil bl.a. være:

  • Grovopskæring
  • Detailopskæring
  • Tilberedning
  • Praktisk anvendelse af ernæringslære

Med Ny mesterlære kan du skifte hele eller dele af grundforløbets 2. del ud med praktisk oplæring i en virksomhed. Op til hele det første år af din uddannelse kan foregå hos en mester eller i en virksomhed.

Der er ikke nogen adgangskrav for at starte som elev i Ny mesterlære. Når du starter som Ny Mesterlære, behøver du ikke at indfri adgangskravene fra grundskolen til erhvervsskolen som ved en EUD. Så snart der er indgået en uddannelsesaftale mellem virksomhed og dig om Ny Mesterlære, er du i gang med sin uddannelse og er garanteret efterfølgende plads på hovedforløbet.

Læs mere om Ny mesterlære her.

Der er mangel på faglærte nu og i fremtiden, og din arbejdskraft og kompetencer er attraktive for din fremtidige arbejdsplads!

Bekymringer om muligheden for at få en læreplads har stor betydning i forbindelse med uddannelsesvalg – det forstår vi godt! Vælger du en uddannelse med lærepladsgaranti, bliver du sikret at få en læreplads.

Læs mere om lærepladsgaranti og kravene her.

EUD

EUD er en praktisk uddannelse, og når du er færdig, er du faglært og har kompetencer inden for dit fagområde. Med en EUD kan du komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Du har derudover også mulighed for videreuddannelse. Hvis du vil lære noget nyt, komme i dybden med dit fag og få praktisk erfaring, så er en EUD måske noget for dig!

Varighed: 4 år

Grundforløb 1, 20 uger

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du starte med 20 uger på Grundforløb 1.

Grundforløb 2, 20 uger

Har du taget grundforløb 1, er ufaglært eller har en anden uddannelse, skal du starte på grundforløb 2. Grundforløb 2 afsluttes med en prøve.

Oplæring i virksomhed

I denne periode er du på din læreplads.

Hovedforløb på UCH, 4 uger

Du kan tage hovedforløbet på UCH. Du vil få besked i din E-boks, når du skal på skole.

Oplæring i virksomhed

I denne periode er du på din læreplads.

Hovedforløb på UCH, 4 uger

Du kan tage hovedforløbet på UCH. Du vil få besked i din E-boks, når du skal på skole.

Oplæring i virksomhed

I denne periode er du på din læreplads.

Hovedforløb på UCH, 4 uger

Du kan tage hovedforløbet på UCH. Du vil få besked i din E-boks, når du skal på skole.

Oplæring i virksomhed

I denne periode er du på din læreplads.

Hovedforløb på UCH, 3 uger

Du kan tage hovedforløbet på UCH. Du vil få besked i din E-boks, når du skal på skole. Dette hovedforløb indeholder også svendeprøven.

Oplæring i virksomhed

I denne periode er du på din læreplads.

Grundforløb 1 og 2

Oplæring i virksomhed

Hovedforløb på UCH

Fællesskab, læring og respekt

Som gourmetslagter vil du indgå i et uforglemmeligt fællesskab.  Vi bruger mange timer sammen i skærestuen og i køkkenet, og bruger hinanden til at blive klogere!

Du kommer til at lære om mange forskellige udskæringsteknikker – men du skal også i køkkenet og være kreativ ift. smage og tilberedning. Du får lov til at udforske og eksperimentere samtidig med at vi respekterer produktet.

Som gourmetslagter elsker du også processen fra udskæring til færdige ret, som kan sælges til kunden, og du vil blive klædt på til at rådgive og lære fra dig!

På UCH vægter vi selvfølgelig høj faglighed, men det er især også vigtigt, at vores elever har det godt gennem deres uddannelse.

På vores grundforløb vil du lære dine klassekammerater at kende gennem fællesprojekter. Bagerelever kan komme fra mange forskellige steder i livet, men fælles er interessen for faget. Dette har en effekt på stemningen ude i værkstederne, og der er altid en summen af liv, når man bevæger sig rundt i afdelingen.

Vores elever kommer både direkte fra folkeskolen imens andre har taget gymnasiet, haft sabbatår eller arbejdet ufaglært i nogle år. Uanset hvor du kommer fra, er der plads til dig!

UCH tilbyder også skoleophold, hvis du bor langt væk. UCH Kollegiet er et tilbud til dig, der ikke har mulighed for at tage hjem hver dag efter undervisning. Vi giver mulighed for at bo i trygge omgivelser og have en god og indholdsrig fritid.

Vi har på UCH Kollegiet plads til 160 personer og du finder skolehjemmets kontor på Nørre Boulevard 21 – Telefon 99 122 290.

Læs mere om UCH Kollegiet her.

Undervejs på uddannelsen har du mulighed for at komme i oplæring i udlandet (OPU).

Udenlandsrejser er ikke kun for gymnasier med studieture. Tager du en erhvervsuddannelse har du også mulighed for at tage over landets grænser, få spændende oplevelser og ikke mindst blive endnu klogere indenfor dit fag.

Læs mere her.

Slagteruddannelsen foregår hos UCH Fødevarer.

Adresse: Døesvej 70, 7500 Holstebro

Jobmuligheder

Som uddannet gourmetslagter har du forskellige muligheder afhængigt af dit valgte speciale. 

Med specialerne butik og delikatesse kan du arbejde i butik. Foruden de forskellige slagterforretninger er det typisk i de mange supermarkeders specialafdelinger, at du finder job. 

Specialet slagtning sigter især på de små slagterier, der foretager slagtning af levende dyr fra de enkelte landmænd. 

Med specialet pølsemager kan du finde job i slagterbutikker eller supermarkeder med charcuteriafdeling. Du kan også arbejde i industrien på større slagterier eller på pølse- eller konservesfabrikker. 

Videreuddannelse

Når du er færdig som gourmetslagter (med speciale), har du flere muligheder for videreuddannelse.

Du kan søge optagelse på følgende erhvervsakademiuddannelser:

  • Procesteknolog
  • Handelsøkonom
  • Serviceøkonom

Samt professionsbacheloruddannelsen Eksport og teknologi.

Få overblikket over alle uddannelserne her.

Efteruddannelse

På UCH har vi en række af efteruddannelsesmuligheder. Bl.a.

  • Forarbejdning af kød-, fisk- og vildtprodukter
  • Forædling af kødprodukter
  • Fødevaresikkerhed, kvalitetssikring og arbejdsmiljø
  • Kundeservice og salg af kød-, fisk- og vildtprodukter
  • Maskinbetjening og teknologianvendelse ved slagtning
  • Modtagelse og slagtning af dyr
  • Opskæring og udbening
  • Planlægning og varebestilling af kød, fisk og vildtprodukter
  • Produktion af convenience food

Læs mere om vores efteruddannelser her.

Du kan starte på gourmetslagteruddannelsen to gange om året – januar og august.

Du skal søge om optagelse via optagelse.dk

Du har adgang til en erhvervsuddannelse, hvis du har:

  • Et afgangsbevis fra 9. eller 10. klasse med min. karakteren 2 i Dansk og Matematik
  • En uddannelsesaftale
  • Eksamensbevis fra en anden ungdomsuddannelse med min. karakteren 2 i Dansk og Matematik

Opfylder du ikke disse krav har du mulighed for at komme til en samtale og en eventuel prøve – læs mere om prøven her

Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse – eller du begynder inden 1. september to år efter, at du er gået ud af skolen – skal du normalt begynde på grundforløbets 1. del. Du kan optages på grundforløbs 1. del, hvis du har bestået dansk og matematik med et gennemsnit på 2 samt er erklæret uddannelsesparat.

Ansøgningsfristen er den 1. marts.

Få et overblik over vores muligheder på grundforløb 1

Du kan starte direkte på grundforløbets 2. del, hvis du er under 25 år og er gået ud af 9. eller 10. klasse for mere end to år siden

Du kan søge ind til uddannelsesstart i januar eller august hele året.

Læs mere om grundforløb 2

Du har også mulighed for at starte i Ny Mesterlære.

Er du over 25 år skal du have foretaget en realkompetencevurdering (RKV), for at bliver afklaret om hvor meget merit du kan få.

Kontakt en studievejleder for at få mere information om, hvordan din realkompetencevurdering skal foregå.

Typisk vil du skulle starte på grundforløbets 2. del.

Du kan søge ind til uddannelsesstart i januar eller august.

Læs mere om erhvervsuddannelser til voksne

Du har også mulighed for at starte i Ny Mesterlære.

Kontakt os her!

Ingvard Vejle Jensen

Ingvard Vejle Jensen

Uddannelseskonsulent

Fødevarer


Tlf: 99 122 412

Mail: ING@ucholstebro.dk

Jan Emtkjær Jensen

Jan Emtkjær Jensen

Uddannelsesleder


Tlf: 99 122 223

Mail: JEJ@ucholstebro.dk

Lone Egeberg

Lone Egeberg

Uddannelses- og erhvervsvejleder

Transport, logistik, mekaniker, fødevarer


Tlf: 99 122 437

Mail: LEG@ucholstebro.dk

Generel info

Mangler du sparring eller rådgivning i forhold til dit valg af en erhvervsuddannelse og vejen derhen?

Vores studievejledere sidder klar til at hjælpe dig på vej mod at vælge en uddannelse, der interesserer dig.

Du kan også booke et besøg, hvor du vil få muligheden for at blive vist rundt på skolen og møde nogle af vores lærere og elever.

Gå til studievejledning

Du kan på lærepladsen.dk se hvilke virksomheder, der søger en lærling eller elev.

På en række af uddannelser på UCH er der lærepladsgaranti, så du er sikret et kunne få en læreplads under din uddannelse.

læs mere om lærepladsgaranti

Når du er fyldt 18 år, kan du få SU – både stipendium og lån. Du skal søge i det kvartal, hvor du fylder 18 år og får støtten fra starten af det nye kvartal.

Læs mere om SU på su.dk – her kan du også få oplysninger om hvad du eventuelt må tjene ved siden af SU.

Når du får en uddannelsesaftale med en læreplads, så overgår du til lærlingeløn.
Læs mere om lærlingeløn.

I forbindelse med din start på Uddannelsescenter Holstebro, har du mulighed for at søge om befordringstilskud til den daglige transport med kollektiv trafik mellem hjem og skole.

Du kan finde yderligere oplysninger om transportgodtgørelse på ungdomskort.dk.

På Uddannelsescenter Holstebro kan du søge om Specialpædagogisk støtte under hele uddannelsen – også hvis du er i praktik i en virksomhed.

Specialpædagogisk støtte (SPS) er en støtteordning, der skal sikre, at du som elev med en fysisk eller psykisk udfordringer kan gennemføre en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse på lige fod med andre.

Du kan søge støtte, hvis du har udfordringer som fx:

  • Læse-/skrivevanskeligheder
  • Bevægevanskeligheder
  • Er blind eller svagsynet
  • Er døv eller hørehæmmet
  • Psykiske funktionsnedsættelser og udviklingsforstyrrelser

Læs mere om specialpædagogisk støtte

UCH tilrettelægger EUD og EUX-uddannelserne ud fra gældende lovgivning og regler for lov om gennemsigtighed og åbenhed om uddannelser.

Læs mere om regler, strategier og planer her.